Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler
Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild
År: 1912
Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Sted: KØBENHAVN
Sider: 129
UDK: 549.1 T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000150
Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler.
121
ladende fuldstændig isolerede, meget smaa Partier findes paa andre
Sider af Kvartskrystallen og helt ude i Kiolitmassen. Man maa vel
antage, at disse forskellige - Dele staar i Forbindelse med hinanden
inde i Stykket, og at Thomsenoliten saaledes danner et stærkt for-
grenet, skeletagtigt Krystalindivid. Den viser saaledes i sin Optræden
en mærkværdig Lighed med den uralske Kryolitionit, og begge afviger
i den Henseende stærkt fra de grønlandske. løvrigt ligner den lier
beskrevne Thomsenolit den sædvanlige; den er farveløs, halvgennem-
sigtig, med stærk Perlemorglans paa Spaltningsfladen; de enkelte
Partier af den har ofte regelmæssig kvadratisk Form; men Rand-
fladerne er for smalle til at kunne maales.
Det andet, mindre Stykke, der indeholder Thomsenolit, bestaar,
ligesom foregaaende, overvejende af Kiolitkrystaller, der omgiver en
enkelt Kvartskrystal, og Thomsenoliten findes ogsaa her i umiddelbar
Nærhed af Kvartsen. Forskellen er den, at der her findes flere
Thomsenolitkrystaller uden indbyrdes fælles Orientering; nogle af
disse har vel nok en Tendens til skeletagtig Uddannelse; men Fler-
tallet er dog ret regelmæssigt udviklede.
Størrelsen er i Reglen under 1 mm; af
Form er Krystallerne fladt tavleformede og ' '«z.' I ” - ।...
begrænsede af c { 001 }, v { 331 }, m { 110 } '''7 ■ z/z '
og q{ill), som vist paa Fig. 5. Fla-
derne er ret ve] udviklede og giver sik- Fig. 5. Thomsenolit. Ural,
kert bestemmelige Reflekser.
Meget karakteristisk er det, at paa de Stykker, der indeholder
Kryolitionit, er der ikke fundet Spor af Thomsenolit, selv ikke ved
Grænsen af de store Kvartskrystaller. Hvorvidt dette er en alminde-
lig Regel, er det næppe muligt at sige noget om; men i alt det Ma-
teriale, jeg har haft til min Raadighed, er det i alle Tilfælde saaledes,
at hvert enkelt Stykke indeholder enten Kryolitionit eller Thomsenolit.
Kryoliten er for det meste knyttet til det første af disse Mineraler,
men kan ogsaa findes sammen med Thomsenoliten.
Ralstonit.
Over dette Mineral har jeg ikke foretaget særlig mange nye Iagt-
tagelser. Vægtfylden har jeg ved Hjælp af særlig rent Materiale be-
stemt til 2,614. Lysbrydningen er bestemt ved Hjælp af en sleben
og poleret Flade; paa Grund af de optiske Anomalier er Grænse-
linien ikke skarp, men dog ret tydelig; jeg har fundet for gult Lys
72 = 1,42 6 7.
Mineralets optiske Anomalier er omtalte af Beudant1, som dog
ikke giver nogen nærmere Beskrivelse af Strukturen, med Undtagelse
1 Bull. soc. min. de France, 4, 1881, S. 34.
L. 9