Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler
Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild
År: 1912
Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Sted: KØBENHAVN
Sider: 129
UDK: 549.1 T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000150
Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
O. B. Bøggild.
af, at han sammenligner den med Aplom, hvilket dog næppe kan
være rigtigt, da sidstnævnte Mineral, saa vidt jeg kan se, er i Besid-
delse af Rombedodekaederstruktur. Ralstoniten har derimod en ud-
talt Oktaederstruktur, d. v. s. den bestaar af 8 Sektorer, der har deres
Toppunkt i Krystallens Centrum og deres Grundflade i de forhaanden-
værende Oktaederflader. Men Strukturen er indenfor hver enkelt
Sektor overordentlig uregelmæssig, idet for det første Partier af stær-
kere og svagere Dobbeltbrydning veksler med hinanden og med
enkeltbrydende Partier, for det andet er de dobbeltbrydende Partier
meget forkelligartet orienterede. Et Snit efter en Oktaederflade nær
Krystallens Overflade viser, som man kan vente sig, kun een Sektor.
Det almindelige Forhold ved saadanne, nemlig at de bestaar af en
enkelt eenakset Krystal, gør sig ikke gældende her; man ser tvært-
imod et broget Billede af ret stærkt dobbeltbrydende Partier, der
slukker Lyset i alle Retninger, der oftest ved ret jævne Overgange
er forbundne med hinanden. I konvergent Lys er Forholdene meget
utydelige; man faar nærmest Indtrykket af toaksede Individer, hvis
Akseplaner er forskellig orienterede; Bisectrixen er undertiden om-
trent vinkelret paa Snittets Plan, udertiden mere skævt stillet.
Det bedste Billede af Krystallernes Bygning faas ved Snit efter
Tærningfladerne; el saadant, omtrent af Krystallens Midte, ses paa
Tvl. Ill, Fig. 7. Man ser her nogenlunde skarpt Grænserne mellem
de forskellige Sektorer, og man ser tillige, paa hvor uregelmæssig
Maade dobbeltbrydende Partier veksler med enkeltbrydende; de fleste
Partier i Midten af Billedet er dog ikke helt enkeltbrydende, men
udslukker Lyset i den Stilling, Krystallen er afbildet i. Ved indskudt
Gipsblad viser det sig, at de enkelte Sektorer overvejende er posi-
tive (den mindste Elasticitetsretning staar vinkelret paa Figuiens
Kanter); dog findes der ogsaa Partier af modsat Fortegn. Ved Snit
gennem Tærningoktaedre ser man, at Grænserne mellem de enkelte
Sektorer ikke retter sig efter Tærningfladerne, men gaar ud tværs
igennem disse. Dette er et Fænomen, der ikke er almindeligt hos
anomale Krystaller, hvor i Reglen hver Flade af den ydre Begræns-
ning er Grundflade for sin Sektor i det Indre. Dog kan der, efter
hele Strukturen at dømme, næppe være nogen Tvivl om, at Ralsto-
niten virkelig er optisk anomal og ikke saiiirnensat al Pyillingei af
lavere Symmetri.
1ste regulære Mineral.
Dette Mineral, der er ret vanskeligt at faa Øje paa, lindes sam-
men med de almindelige Thomsenolitkrystaller paa en saadan Maade,
at i enkelte Partier af nogle faa cm’s Udstrækning er Thomsenoliten
beklædt med ret talrige af Krystallerne af det nye Mineral. Det er