Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

122 O. B. Bøggild. af, at han sammenligner den med Aplom, hvilket dog næppe kan være rigtigt, da sidstnævnte Mineral, saa vidt jeg kan se, er i Besid- delse af Rombedodekaederstruktur. Ralstoniten har derimod en ud- talt Oktaederstruktur, d. v. s. den bestaar af 8 Sektorer, der har deres Toppunkt i Krystallens Centrum og deres Grundflade i de forhaanden- værende Oktaederflader. Men Strukturen er indenfor hver enkelt Sektor overordentlig uregelmæssig, idet for det første Partier af stær- kere og svagere Dobbeltbrydning veksler med hinanden og med enkeltbrydende Partier, for det andet er de dobbeltbrydende Partier meget forkelligartet orienterede. Et Snit efter en Oktaederflade nær Krystallens Overflade viser, som man kan vente sig, kun een Sektor. Det almindelige Forhold ved saadanne, nemlig at de bestaar af en enkelt eenakset Krystal, gør sig ikke gældende her; man ser tvært- imod et broget Billede af ret stærkt dobbeltbrydende Partier, der slukker Lyset i alle Retninger, der oftest ved ret jævne Overgange er forbundne med hinanden. I konvergent Lys er Forholdene meget utydelige; man faar nærmest Indtrykket af toaksede Individer, hvis Akseplaner er forskellig orienterede; Bisectrixen er undertiden om- trent vinkelret paa Snittets Plan, udertiden mere skævt stillet. Det bedste Billede af Krystallernes Bygning faas ved Snit efter Tærningfladerne; el saadant, omtrent af Krystallens Midte, ses paa Tvl. Ill, Fig. 7. Man ser her nogenlunde skarpt Grænserne mellem de forskellige Sektorer, og man ser tillige, paa hvor uregelmæssig Maade dobbeltbrydende Partier veksler med enkeltbrydende; de fleste Partier i Midten af Billedet er dog ikke helt enkeltbrydende, men udslukker Lyset i den Stilling, Krystallen er afbildet i. Ved indskudt Gipsblad viser det sig, at de enkelte Sektorer overvejende er posi- tive (den mindste Elasticitetsretning staar vinkelret paa Figuiens Kanter); dog findes der ogsaa Partier af modsat Fortegn. Ved Snit gennem Tærningoktaedre ser man, at Grænserne mellem de enkelte Sektorer ikke retter sig efter Tærningfladerne, men gaar ud tværs igennem disse. Dette er et Fænomen, der ikke er almindeligt hos anomale Krystaller, hvor i Reglen hver Flade af den ydre Begræns- ning er Grundflade for sin Sektor i det Indre. Dog kan der, efter hele Strukturen at dømme, næppe være nogen Tvivl om, at Ralsto- niten virkelig er optisk anomal og ikke saiiirnensat al Pyillingei af lavere Symmetri. 1ste regulære Mineral. Dette Mineral, der er ret vanskeligt at faa Øje paa, lindes sam- men med de almindelige Thomsenolitkrystaller paa en saadan Maade, at i enkelte Partier af nogle faa cm’s Udstrækning er Thomsenoliten beklædt med ret talrige af Krystallerne af det nye Mineral. Det er