Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler
Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild
År: 1912
Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Sted: KØBENHAVN
Sider: 129
UDK: 549.1 T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000150
Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler.
123
karakteristisk, at Ralstoniten, der ellers næsten overalt ledsager
Thomsenoliten, mangler, hvor det nye Mineral findes. Krystallerne
naar i det højeste en Størrelse af lidt over 1 mm; i Reglen er de kun
a/2 mm i Gennemsnit. Formen er Tærning, undertiden med smaa
Oktaederflader; Fladerne er ikke særlig vel udviklede, men giver dog
tydelige Reflekser. Der er udpræget oktaedrisk Spaltelighed. Kry-
stallerne er i sig selv farveløse, men oftest, ligesom Thomsenolit-
krystallerne, i Overfladen dækkede med en gul eller brun Rust.
Vægtfylden er bestemt i Thoulet’s Vædske til 2,676; Lysbryduingen
er, ligeledes i Thoulet’s Vædske, bestemt til 1,3852. Krystallerne er i
høj Grad optisk anomale, og trods en Del Afvigelser i Enkelthederne
er de alle byggede efter samme, ret ejendommelige Plan. De har
regelmæssig Tæmingstruktur, idet de bestaar af 6 Sektorer med Tær-
ningfladerne som Grundflader, og hver enkelt Sektor forholder sig i
det væsentlige som et eenakset, negativt Individ,
stallernes Lidenhed er det ikke let at forarbejde
Tværsnit af dem; dog ses Strukturen tydelig
paa en hel Krystal, der viser et Billede som
det, der er gengivet i Fig. 6. Man ser kun de
lire, liggende, Sektorer, da de to, op- og nedad-
vendende, ikke har nogen Indvirkning paa det
polariserede Lys, og hvad man særlig
Mærke til, er
ensartet i alle
Kende baade
brydningens
yderste smalle Zone er forholdsvis svagt dob-
beltbrydende, negativ; indenfor den kommer en
anden smal Zone, der er stærkt dobbeltbrydende
den en noget bredere Zone, der er negativ og
brydning som den yderste Zone. Derefter kommer med skarp Grænse
Midtpartiet, der yderst har en Dobbeltbrydning, der er kendelig større
end den næstinderste Zones; ind imod Midten aftager selvfølgelig
denne Dobbeltbrydning gradvis, da Sektorerne her bliver tyndere og
tyndere. Dobbeltbrydningen er i det hele ret betydelig; i en Krystal
af x/2 mm’s Diameter kan f. Eks. den næstyderste Zone være grøn af
2den Orden, den yderste og tredieyderste gul af 1ste Orden og Midt-
partiet udadtil brunt af 1ste Orden. Uregelmæssighederne i Struk-
turen viser sig sæi'lig i Udslukningsretningerne, der er overordentlig
undulerende.
For Blæserøret forholder det her behandlede Mineral sig omtrent
som Ralstonit, idet det bliver porcellænsagtigt, men kun i meget ringe
Grad er smelteligt. Ved Ophedning afgiver det Vanddamp og Fluor-
Paa Grund af Kry-
Fig. 6. 1ste regulære Mi-
neral. Ivigtut. Skematisk
Billede af den optiske
Struktur.
lægger
en Zonestruktur, der gentager sig
Krystallerne, og som giver sig til
ved Forskelligheder i Dobbelt-
Styrke og dens Fortegn. Den
af
positiv, indenfor
samme Dobbelt-
9