Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

124 O. B. Bøggild. brinte; del giver Reaktion for Al og Na, mens del ikke er muligt at paavise andre flammefarvende Elementer end dette sidste. 2det regulære Mineral. Delle Mineral forekommer ikke i Forbindelse med de Heste andre Fluormineraler, men i den finkornede, gulgrønne Bjærgart, der findes i Udkanten af Kryolitmassen, navnlig ved dennes Sydside og som overvejende bestaar af et glimmeragtigt Mineral, sandsynligvis Ivigtit1, der indeslutter forskellige andre Mineraler, saaledes som Kvarts, violet Flusspat, sort Kryolit, Jærnspat, Svovlkis og Zirkon, foruden større Korn af den samme Glimmer, der udgør Grundmassen. Det her be- handlede Mineral findes i Hulrum i den nævnte Bjærgart, ofte led- saget af liere af de nævnte Mineraler, der delvis rager ind i Hulrum- met, men ikke paa nogen Maade udgør en senere Generation. Mel- lemrummene mellem Krystallerne af det 2det regulære Mineral er ofte (oprindelig maaske altid) udfyldte med Gearksutit. Størrelsen af Krystallerne af det regulære Mineral varierer fra ca. 73 til 2 mm. Formen er Tærningoktaedre, oftest med Tærningen overvejende. Fladerne er oftest ret daarlig udviklede, buede og matte. Der er ingen tydelig Spaltelighed. Nogle faa af de mindre Krystaller er til- syneladende ganske friske, klare og farveløse: de Heste, og navnlig alle de større, er mere eller mindre fuldstændig uigennemsigtige, porcellænsagtige, hvide, gullige eller brunlige og viser sig under Mi- kroskop at indeslutte en uhyre Mængde, overordentlig srnaa, uforme- lige Fremmedlegemer. Vægtfylden af de reneste Krystaller er 2,377; Lysbrydningen, der er bestemt ved. llioulet s \ædske, ei i Gen- nemsnit 1,4420. Mineralet er, ligesom de foregaaende, optisk anomalt de største Partier er vel enkeltbrydende, men der findes dog altid en Sektorstruktur med Oktaederfladerne som Grundflader. Undertiden er denne udviklet paa en saadan Maade, at der Ira Oktaederfladerne udgaar kileformede Partier ind imod Midten af Krystallen, under- tiden, og navnlig i saadanne Tilfælde, hvor Oktaederfladerne ei meget smaa eller manglende, udbreder den dobbeltbrydende Substans sig som en niere uregelmæssig begrænset Masse i Nærheden af I æi ningens Hjørner. Udslukningsretningerne er (i Tærningsnit) altid 45° med Tætningens Kanter, og Dobbeltbrydningen viser altsaa altid ved sin Orientering en udpræget Oktaederstruktur; de enkelte Sektorer hai negativ Dobbeltbrydning. For Blæserøret er det her behandlede Mineral usædvanlig let smelteligt under Afgivelse af Vanddamp og Fluorbrinte; det giver Reaktion for Al, Ca og Na. 1 Cfr. Johnstrup: 12te skand. Naturforskaremötets Förh. Stockholm, 1880. S. 240, og Bøggild: Medd. om Grønl. 32, 1905, S. 312.