Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gymnospermæ; Orden Coniferæ. 125 skælformede, læderagtige og oftest fleraarige Blade, som aldrig have Axelblade: Fig. 131 og 136-140. (Afvigelse se f. Ex. Ginkgo, Fig. 133). Stammen voxer ubegrænset i Spidsen og forgrener sig rigt og hyppig meget regelmæssig pyramidalt med (falsk) kransstillede Grene. Blomsterne ere enbo eller tvebo og uden Blomsterdække. De rakle- lignende Hanblomsters StøvbJade ere forskjelligformede, men Støv- sækkene sidde dog overalt som lios Cykadeerne paa dettes Underside (Fig. 132); almindeligst er der2(Granfamilien)eller3—5 (Cypresfamilien, Taxfamilien), enkelte have flere f. Ex. Araucaria (Fig. 130). Om Hunblomsterne se under Familierne. Karakteristisk for Ordenen er Rigdom paaHarpix, der dels findes i enkelte Celler (især i Barken), dels i intercellulære Kjertier eller Gange; de sidste findes baade i Bark og Ved. Fig. 130. Et Støvblad af Araucaria (lange, hængende Støvsække). Fig. 131. Gren med modent Frø af Taxus; nat. St. Fig. 132. Hanblomst af Tax. Der kjendes c. 350 Arter, de fleste fra det nordi. middelvarme Bælte, hvis nordligste skovdannende Træer de ere; vildvoxende i Danmark ere Juniperus comniunis (Enen) og Taxen (ved Vejle); Fyrren (Pinus silvestris) levede her i Landet i tidligere Tid (Fyrreperioden) og findes fossil i Tørve- moserne (Steenstrups og Vaupells Undersøgelser). 1. Fam. Taxaceæ; Taxfamilien. Som Type betragtes her Taxus. Bladene ere spredte, næsten toradede, og flade, liniedannede, spidse (Fig. 131). Blomsterne ere tvebo. De korte Hanblomster have 5—8 hængende Støvsække paa ofte skjoldformede Støvblade og omgives ved deres Grund af skæl- formede Forblade (Fig. 132). Hunblomsten er dannet af 1 Æg, som er endestillet paa en kort, med faa skælformede Blade dækket, lille Gren. Frøet omgives næsten helt af én under Mod- ningen fra Frøgrunden udvoxende, højrød, kjødfuld Frøkappe (Fig. 131). 2 Kimblade. — T. baccata, Taxtræ.