Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

126 Gymnospermæ; Orden Coniferæ. Gink g otræet (Salisburia) minder ved sine vifteformede, med gaffelgrenede Ribber forsynede Blade om visse Bregner. Den er en japansk Slægt, der havde talrige Frænder i Fortiden. Fig. 133. Gin kg o (nat. St.). A: en Gren med en lille blomstrende Dværegren (Hanblomst); B: et Blad; C: en Gren (Bladdel?) med 2 Æg Af andre nærstaaende Slægter kan nævnes: Phyllocladus med bladlignende Grene fra Nyseland, Podocarpus, der har omvendte Æg siddende enkeltvis i Axlerne af Dækskæl, som almindelig blive kjødfulde, og store Frøkapper. Anv. Taxens Ved er udmærket haardt, anvendes til Drejerarbejde o. 1. Taxen anvendes til Hækker i Haver (»franske Havestil»). 2. Fam. Abietineæ; Granfamilien. Fig 134. Støvkorn af Skovfyr. lange Stængeldel Bladene ere spredte og naaleformede. Blom- sterne ere en bo. Hanblomsterne lange, rakle- lignende med mange Støvblade, som bære 2 af- lange Støvsække. Støvkornene have ofte to Vinger, d. e. to luftfyldte, blæreformede Udvæxter, som fremkomme derved, at Yderhinden hæver sig i Vejret (Fig. 134). Hunblomsterne kaldes »Kogle r«; disse ere byggede saaledes: umiddelbart paa den sidder en Mængde skælformede, skruestillede Blade, »Dækskællene«; i Axlen af hvert Dækskæl sidder et »Kogle- skæl« og paa Rygsiden (der vender ind mod Axen) af dette to