Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gymnospermæ; Orden Coniferæ.
127
Æg med nedadvendt Kimmund (Fig. 135); Frøene faa en
Vinge derved, at en hindeagtig Del af Kogleskællet løsnes og bliver
hængende ved deres opadvendte Ende (B). Der er oftest mange
Kimblade.
abc o
Fig. 135. A: Ædelgran; c er Dækskællet, s Kogleskællet, sk Æggene. B: Kogle-
skæl af en moden Kogle af en anden Gran, set indenfra (de to Frø ses); bag
Kogleskællet ses Spidsen af Dækskællet C: Samme fra Ryggen, hvorved Dæk-
skællet ses helt. D: Bjærgfyr; ungt Dækskæl (d) med Kogleskællet (k) og de 2
Æg (c), hvis Kimmund (km) er tolappet.
Bestøvningen sker derved, at Støvet af Vinden føres hen til Ægget
(»Svovlregn«); her opfanges det af den paa Kimmunden udskilte Vædske.
Efter Befrugtningen slutte Kogleskællene tæt sammen for først at aabne
sig, naar Frøspredningen skal ske. — Befrugtningen foregaar ofte først
længe efter Bestøvningen; hos Fyr, f. Ex., voxer Støvrøret i Bestøvnings-
aaret kun lidt ned i Ægget; derpaa standser Væxten, og først hen mod
Midten af næste Aar finder Befrugtningen Sted.
Koglens morfologiske Værdi er meget tvivlsom; nogle, som Sachs,
antage Kogleskællet for en Udvæxt af Dækbladet, en Slags Ægstol (pla-
centa), i hvilken jeg dog hellere vil se eu med den ventrale, frugtbare Bladdel
hos Ophioglosseerne homolog Dannelse, og herefter bliver hele Koglen 1
Blomst og Dækskællene Frugtblade; andre, som Baillon og Strasburger,
betragte det som en fladt udbredt, i Dækskællets Axel staaende Gren (Dværg-
gren), der bærer to Hunb 1 o m s te r (Æggene), og herefter bliver Koglen en
sammensat Blomsterstand. — Andre, som Ørsted, antog, at Kogle-
skællet var dannet af en lille, i Dækbladaxlen stillet Gren med to
store, til ét Legeme samnienvoxede Blade (de to Forblade), der fungerede
som aabne Fiugtblade; denne Anskuelse er nu antagen f. Ex. af Eichler;
efter den er Koglen en enkelt Blomsterstand. Mærkes maa endnu,
at Karstrængenes Stilling viser, at Æggene sidde paa Kogleskællets Rygside
(i Analogi med Støvsækkene).