Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Gymnospermæ; Orden Coniferæ. 127 Æg med nedadvendt Kimmund (Fig. 135); Frøene faa en Vinge derved, at en hindeagtig Del af Kogleskællet løsnes og bliver hængende ved deres opadvendte Ende (B). Der er oftest mange Kimblade. abc o Fig. 135. A: Ædelgran; c er Dækskællet, s Kogleskællet, sk Æggene. B: Kogle- skæl af en moden Kogle af en anden Gran, set indenfra (de to Frø ses); bag Kogleskællet ses Spidsen af Dækskællet C: Samme fra Ryggen, hvorved Dæk- skællet ses helt. D: Bjærgfyr; ungt Dækskæl (d) med Kogleskællet (k) og de 2 Æg (c), hvis Kimmund (km) er tolappet. Bestøvningen sker derved, at Støvet af Vinden føres hen til Ægget (»Svovlregn«); her opfanges det af den paa Kimmunden udskilte Vædske. Efter Befrugtningen slutte Kogleskællene tæt sammen for først at aabne sig, naar Frøspredningen skal ske. — Befrugtningen foregaar ofte først længe efter Bestøvningen; hos Fyr, f. Ex., voxer Støvrøret i Bestøvnings- aaret kun lidt ned i Ægget; derpaa standser Væxten, og først hen mod Midten af næste Aar finder Befrugtningen Sted. Koglens morfologiske Værdi er meget tvivlsom; nogle, som Sachs, antage Kogleskællet for en Udvæxt af Dækbladet, en Slags Ægstol (pla- centa), i hvilken jeg dog hellere vil se eu med den ventrale, frugtbare Bladdel hos Ophioglosseerne homolog Dannelse, og herefter bliver hele Koglen 1 Blomst og Dækskællene Frugtblade; andre, som Baillon og Strasburger, betragte det som en fladt udbredt, i Dækskællets Axel staaende Gren (Dværg- gren), der bærer to Hunb 1 o m s te r (Æggene), og herefter bliver Koglen en sammensat Blomsterstand. — Andre, som Ørsted, antog, at Kogle- skællet var dannet af en lille, i Dækbladaxlen stillet Gren med to store, til ét Legeme samnienvoxede Blade (de to Forblade), der fungerede som aabne Fiugtblade; denne Anskuelse er nu antagen f. Ex. af Eichler; efter den er Koglen en enkelt Blomsterstand. Mærkes maa endnu, at Karstrængenes Stilling viser, at Æggene sidde paa Kogleskællets Rygside (i Analogi med Støvsækkene).