Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
146 Kl. Monocotyledones. Orden Enantioblastæ. Til denne Orden slutte sig endnu følgende, tropiske Familier: Pontederiaceæ, Vand-og Sumpplanter, Vellosiaceæ, træagtige Liliaceei fra S. Amerikas Højsletter, og Taccaceæ, af hvilke Tacca pinnatifida o. a. dyrkes for Rodstokkens Melrigdom. 2. Orden. Enantioblastæ. Blomsterne i denne Orden ere undersædige og have dels tydelig den almindelige monokotyledone Type (med 5 tretallige Kranse) om end med Reduktioner, dels reduceres de saa stærkt, at Typen bliver utydelig. Den har sit Navn deraf, at Ægget ikke som hos de Lilieblomstrede og næsten alle andre Enkimbladede, er omvendt, men ret, hvorved Kimen kommer til at ligge i den Navlen modsatte (svavTiog, lige overfor) Ende af Frøet. Af de herhen hørende Familier kan nævnes Restiaceæ, Erio- caulaceæ, Xyridaceæ, Centrolepid aceæ og Commølynaceæ. Denne sidste er næsten alene tropisk, især amerikansk; i vore Haver og Væxthuse dyrkes dog en Del Arter. Stænglerne ere knæede; Bladene omskedende; Blomsterne ere stillede i Svikler, ofte saa at de danne en i Dækbladets Medianlinie faldende Zigzagrække, og efter Blomstringen bøje de sig da regelmæssig til højre og venstre, udad eller indad. De ere ofte uregel- mæssige, hvilket især viser sig paa Støvbladene, som uddannes forskjellig i samme Blomst eller delvis undertrykkes. Ydre Perigonbladkrans er grøn, indre kr o n b 1 a d a g tig, oftest violet eller blaa; Støvbladene ere under- tiden beklædte med perlesnorformede Haar (bekjendte for de smukke Proto- plasmastrømninger). Kapsel med rumdelende Opspringning. Kimen er kort valseforniig, og Kimroden dækkes af et udvendig vorteformig fremragende Laag, der ved Spiringen kastes af. — Af anatomiske Ejendommeligheder kan anføres deres Rigdom paa Raphider, der ligge i lange Cellerækker, hvis Tværvægge de gjennenibore. — Commelyna, Tradescantia, Tinnantia, Cyanotis. I 3. Orden. Spadicifloræ; de Kolbeblomstrede. Blomsterne ere undersædige og have i mange Tilfælde den sædvanlige, monokotyledone Grundplan, men uden kronbladagtig uddannet Blomsterdække; i andre Tilfælde ere de meget reducerede, Perigon og Støvblade undertrykkede o. 1., og Særkjønnethed er hyppig; den sædvanlige Type kan da ofte ikke paavises. Blomster- standen er en grenet eller ugren et Kolbe, d. e. Ax med kjødfuld Axe; denne er oftest, i alt Fald fra først af, omgiven af 1 stort Dækblad. »Hylsteret« (Spatha). Kimen er lille med stor Frøhvide. — De fleste herhen hørende Planter ere store, urte- eller træagtige, og deres Blade ere sjældent de hos de Enkimbladede almindelige, lange og ligeribbede.