Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Kl. Monocotyledones. Orden Enantioblastæ.
Til denne Orden slutte sig endnu følgende, tropiske Familier:
Pontederiaceæ, Vand-og Sumpplanter, Vellosiaceæ, træagtige Liliaceei
fra S. Amerikas Højsletter, og Taccaceæ, af hvilke Tacca pinnatifida o. a.
dyrkes for Rodstokkens Melrigdom.
2. Orden. Enantioblastæ.
Blomsterne i denne Orden ere undersædige og have dels tydelig
den almindelige monokotyledone Type (med 5 tretallige Kranse) om end
med Reduktioner, dels reduceres de saa stærkt, at Typen bliver utydelig.
Den har sit Navn deraf, at Ægget ikke som hos de Lilieblomstrede og
næsten alle andre Enkimbladede, er omvendt, men ret, hvorved Kimen
kommer til at ligge i den Navlen modsatte (svavTiog, lige overfor)
Ende af Frøet.
Af de herhen hørende Familier kan nævnes Restiaceæ, Erio-
caulaceæ, Xyridaceæ, Centrolepid aceæ og Commølynaceæ. Denne
sidste er næsten alene tropisk, især amerikansk; i vore Haver og Væxthuse
dyrkes dog en Del Arter. Stænglerne ere knæede; Bladene omskedende;
Blomsterne ere stillede i Svikler, ofte saa at de danne en i Dækbladets
Medianlinie faldende Zigzagrække, og efter Blomstringen bøje de sig da
regelmæssig til højre og venstre, udad eller indad. De ere ofte uregel-
mæssige, hvilket især viser sig paa Støvbladene, som uddannes forskjellig
i samme Blomst eller delvis undertrykkes. Ydre Perigonbladkrans er grøn,
indre kr o n b 1 a d a g tig, oftest violet eller blaa; Støvbladene ere under-
tiden beklædte med perlesnorformede Haar (bekjendte for de smukke Proto-
plasmastrømninger). Kapsel med rumdelende Opspringning. Kimen er kort
valseforniig, og Kimroden dækkes af et udvendig vorteformig fremragende
Laag, der ved Spiringen kastes af. — Af anatomiske Ejendommeligheder
kan anføres deres Rigdom paa Raphider, der ligge i lange Cellerækker,
hvis Tværvægge de gjennenibore. — Commelyna, Tradescantia, Tinnantia,
Cyanotis.
I
3. Orden. Spadicifloræ; de Kolbeblomstrede.
Blomsterne ere undersædige og have i mange Tilfælde den
sædvanlige, monokotyledone Grundplan, men uden kronbladagtig
uddannet Blomsterdække; i andre Tilfælde ere de meget reducerede,
Perigon og Støvblade undertrykkede o. 1., og Særkjønnethed er
hyppig; den sædvanlige Type kan da ofte ikke paavises. Blomster-
standen er en grenet eller ugren et Kolbe, d. e. Ax med kjødfuld
Axe; denne er oftest, i alt Fald fra først af, omgiven af 1 stort Dækblad.
»Hylsteret« (Spatha). Kimen er lille med stor Frøhvide. — De
fleste herhen hørende Planter ere store, urte- eller træagtige, og
deres Blade ere sjældent de hos de Enkimbladede almindelige, lange
og ligeribbede.