Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Monocotyledones. Orden Spadicifloræ. 147 Hertil høre Familierne: Palmæ, Typhaceæ, Araceæ, Lemnaceæ og nogle andre. 1. Fam. Palmæ. De fleste Arter ere Træer med en ugren et, søjleformet Stamme, der har korte Stængelstykker, er dækket med Bladar eller Rester af Blade (Fig. 153) og i Spidsen bærer en Krone af tætstillede, mægtige Blade (Fig. 152). Undtagelse herfra er f. Ex. Spanskrørs-Palmen (Calamus, »Rotang«), hvis tynde, nedliggende eller klatrende Stængler have lange Stængelstykker; sparsomt forgrenet er f. Ex. den afrikanske Doum-Palme (Hyphæne). Trods den ofte mægtige Stamme have Fig. 152. Piassaba-Palmen (Attaiea funifera). Fig. 153. Et Stykke af dens Stamme med Bladresterne. Palmerne dog Trævlerod som f. Ex. de løgbærende Enkimbladede. Bladene have en omfattende Skede, ere stilkede og have en som ung hel, som ældre efter Ribbeforgreningen enten fjerformig (Fig. 152) eller vifteformig (Fig. 155) spaltet Plade. Blomster- standen er sidestillet; naar den som hos Sagopalmen er endestillet, dør Planten efter Blomstringen; den er en ofte uhyre stor, grenet Kolbe med yderst talrige Blomster og omgiven af et ofte træagtigt, baadformet Hylster (Fig. 154). Blomsterne ere oftest særkjønnede (enbo ell. tvebo) med det almindelige Grundplan (Fig. 143), Blomster- dækket uanseligt, grønligt eller gulligt og mere eller mindre læder- agtigt. De 3 Frugtblade forblive enten adskilte eller danne én Brummet Frugtknude. Der er 1 Æg paa hvert Frugtblad. Frugten er et Bær eller en Stenfrugt eller Nød oftest med kun 1 Frø, som har en stor, sædvanlig olierig Frøhvide. 10*