Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

156 Kl. Monocotyledones. Orden Glumaceæ, ligger ved Frøets Grund i Midtlinien, helt omsluttet tilsiderne af Frøhviden. A. Axets Dækblade staa i mange Rækker; en tvekjønnet Blomst umiddelbart i hver Bladaxel (»enkelt« Ax) ofte med børste- formet Perigon. — Scirpus (Kogleax). Axene ere mangeblomstrede; Perigoniet er børsteformet eller mangler, og voxer ikke ud under Frugt- modningen (Fig. 161, A). Hos nogle ere Axene enlige, hos andre samlede iStande. — Eriophorum (Kjæruld) afviger mest ved Peri- gonbørsternes Udvæxt til en lang snehvid Uld (Fig. 161, B). Cladium og Rhyncospora (Næbfrø) afvige især ved f aa blomstrede Ax, som ere samlede i tætte Stande; den sidste har Navn deraf, at Griflens nederste Del bliver siddende som et Næb paa Frugten. Fig. 161. Grundplan af: A, Scirpus silvaticus; B, Eriophorum angusti- folium. Fig. 162. Carex. A: Grundrids af en Hanblomst; B: af en Hunblomst med 3 Ar; C: af en Hunblomst med 2 Ar; D: Skematisk Figur af en Hunblomst. E: lignende af Elynas androgyne Ax. B. Axets Dækblade staa kun i to Rækker; for Resten er det usammensat og Blomsterne tvekjønnede som hosA. — Cyperns (mangeblomstrede Ax), .Schoenus (Skjæne; faablomstrede Ax). C. Slægten Carex (Fig. 162) har særkjønnede, oftest enbo Blomster. Axene have skruestillede Dækblade. Hanaxene, der almindelig staa øverst i den hele sammensatteStand, ere usam- mensatte: i Axlen af hvert Dækblad sidder en alene af 3 Støv- blade dannet Blomst (Fig. 162, A). Hunaxene ere sammen- satte: i Axlen af hvert Dækblad sidder en meget lille Gren (a paa Figurerne), som kun bærer 1 Blad (Utriculus, utr paa Figurerne), der er 2kjølet og vender bagtil (som andre monoko- tyledone Planters Forblade), og som skedeformig lukker sig sammen