Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Kl. Monocotyledones. Ordet) Glumaceæ. 157 om Grenen (som de vegetative Blades Skede) og danner et krukke- formet Legeme. I Axlen af først dette Blad sidder Hunblomsten (som et 3die Axesystem), der ligesom Hanblomsten mangler Perigon og kun dannes af 2-3, til 1 Støvvej sammenvoxede Frugtblade; gjennem Mundingen af Utriculus rager Griffelen frem, og den omslutter Nødden helt. [Axen af 2den Orden, a (se Fig. 162, D) kan undertiden forlænge sig børsteformig (normalt hos SI. Uncinia); i de fleste Tilfælde er den gold, men undertiden bærer den 1-flere Dækblade, som støtte Hanblomster; hos Elyna og Schoenoxiphium er dette normalt: paa Axen a i Fig. 162, E, sidder der nederst en Hunblomst støttet af Utr og- oven for den en Hanblomst]. Bestøvning ved Vinden, — Familien tæller over 2000 Arter; den findes hele Verden over. Carex og Scirpus ere talrigst i de kolde og tempererede Zoner, men aftage mod Ækvator; omvendt gaar det Cyperns og andre tropiske Slægter. De holde sig især til sumpede, sure Stræk- ninger, dog ere nogle som Sandstar (Carex arenarius) netop karakteristiske for Sand-Klitter o. 1. Af Carex ere c. 60 Arter indenlandske. Anv. Trods deres Mængde faa de ingen Betydning som Foder- græsser, da de ere tørre og x’ige paa Kiselsyre, som gjør, at mange af de trekantede Stængler eller Bladene blive skærende skarpe. — Cyperus esculentus har Rodknolde, der ere rige paa fed Olie og spiselige (Jord- mandler); den har hjemme og dyrkes i Middelhavslandene. — Cyperus Papyrus bliver mange Meter høj og fa’ar armtykke Stængler, der i Old- tiden i Ægypten anvendtes til at lave »Papir« (Papyrus) af. Nogle tjene til Fletningsarbejder, Gulvmaatter o. I. (Scirpus lacustris o. a.). Isolepis er Prydplante. 2. Fam. Gramineæ; Græsserne. Straaene ere hule og knæede (d. e. opsvulmede ved Bladfødderne*). Bladene staa strængt i 2 Rækker, Skeden er oftest aaben, og dens Rande dække hinanden, strængt vexelvis paa to efter hinanden følgende Blade; Skedehinde (ligula) er altid tydelig. Axene have altid 2-radede Dækblade; de kaldes ogsaa Smaa- Ax i Modsætning til det sammensatte Ax og ere enten stillede i Ax eller Top. Hvert Smaaax er sammensat saaledes: nederst findes (se Fig. 163, 164 og 165 med Forklaring) 2 golde Dækblade (ligesom Svøbet under Skærmen eller Kurvdækket under Hovedet), de kaldes Yderavner (glumæ), øvre og nedre; derefter følge 1—mange Dæk- blade, som hver støtte en Blomst, de kaldes nedre Inderavner *) Saaledes foreslaar jeg at kalde »Nodi;« den undertiden anvendte Oversættelse »Knuderne« eller »Stængelknuderne« kan forstaaes, som om de altid vare knudeformig opsvulmede.