Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Monocotyledones. Ordet) Glumaceæ. 157 om Grenen (som de vegetative Blades Skede) og danner et krukke- formet Legeme. I Axlen af først dette Blad sidder Hunblomsten (som et 3die Axesystem), der ligesom Hanblomsten mangler Perigon og kun dannes af 2-3, til 1 Støvvej sammenvoxede Frugtblade; gjennem Mundingen af Utriculus rager Griffelen frem, og den omslutter Nødden helt. [Axen af 2den Orden, a (se Fig. 162, D) kan undertiden forlænge sig børsteformig (normalt hos SI. Uncinia); i de fleste Tilfælde er den gold, men undertiden bærer den 1-flere Dækblade, som støtte Hanblomster; hos Elyna og Schoenoxiphium er dette normalt: paa Axen a i Fig. 162, E, sidder der nederst en Hunblomst støttet af Utr og- oven for den en Hanblomst]. Bestøvning ved Vinden, — Familien tæller over 2000 Arter; den findes hele Verden over. Carex og Scirpus ere talrigst i de kolde og tempererede Zoner, men aftage mod Ækvator; omvendt gaar det Cyperns og andre tropiske Slægter. De holde sig især til sumpede, sure Stræk- ninger, dog ere nogle som Sandstar (Carex arenarius) netop karakteristiske for Sand-Klitter o. 1. Af Carex ere c. 60 Arter indenlandske. Anv. Trods deres Mængde faa de ingen Betydning som Foder- græsser, da de ere tørre og x’ige paa Kiselsyre, som gjør, at mange af de trekantede Stængler eller Bladene blive skærende skarpe. — Cyperus esculentus har Rodknolde, der ere rige paa fed Olie og spiselige (Jord- mandler); den har hjemme og dyrkes i Middelhavslandene. — Cyperus Papyrus bliver mange Meter høj og fa’ar armtykke Stængler, der i Old- tiden i Ægypten anvendtes til at lave »Papir« (Papyrus) af. Nogle tjene til Fletningsarbejder, Gulvmaatter o. I. (Scirpus lacustris o. a.). Isolepis er Prydplante. 2. Fam. Gramineæ; Græsserne. Straaene ere hule og knæede (d. e. opsvulmede ved Bladfødderne*). Bladene staa strængt i 2 Rækker, Skeden er oftest aaben, og dens Rande dække hinanden, strængt vexelvis paa to efter hinanden følgende Blade; Skedehinde (ligula) er altid tydelig. Axene have altid 2-radede Dækblade; de kaldes ogsaa Smaa- Ax i Modsætning til det sammensatte Ax og ere enten stillede i Ax eller Top. Hvert Smaaax er sammensat saaledes: nederst findes (se Fig. 163, 164 og 165 med Forklaring) 2 golde Dækblade (ligesom Svøbet under Skærmen eller Kurvdækket under Hovedet), de kaldes Yderavner (glumæ), øvre og nedre; derefter følge 1—mange Dæk- blade, som hver støtte en Blomst, de kaldes nedre Inderavner *) Saaledes foreslaar jeg at kalde »Nodi;« den undertiden anvendte Oversættelse »Knuderne« eller »Stængelknuderne« kan forstaaes, som om de altid vare knudeformig opsvulmede.