Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
158 Kl. Monocotyledones. Orden Glumaceæ. (paleæ inferiøres) og bære ofte i Spidsen eller paa Ryggen en Stak (de øverste Dækblade kunne ogsaa være golde, Fig. 164). Andre Organer sidde ikke paa Hovedaxen. Paa Blomstens Axe sidder nederst og bagtil et tyndhindet, 2kjølet Forblad, som aldrig har Stak, oftest mangler Midtribbe og er udrandet i Spidsen, det kaldes øvre I il- der avne (Fig. 163, G); oven for det følge a) nogle meget smaa Skæl (lodiculæ, 163 D), b) 3 Støvblade, hvis Knapper med Ryggen ere fæstede til Traaden og derved blive vippende, og oftest ere de udrandede i Enderne; og c) 1 Støvvej dannet af af 1 Frugtblad med 2 Grifler, som have fjerformigt Ar. Fig. 163. Smaa-Ax og dets enkelte Dele af Triticum. B, Smaa-Axet. C, en Blomst med Inderavnerne; D, en Blomst uden Inderavner, lodiculæ vende fremad; E, Yderavne. F, nedre Inderavne; G, øvre Inderavne. H, Frugt. I, samme i Længdesnit. I Nødden er Frøet altid fast sainmenvoxet med Frøgjemmet. Kimen er større end hos Halvgræsserne og ligger ved Frøets Grund, men op til den ydre, hvælvede Flade af Frøgjemmet (Fig. 163, 1, og 166). De fleste Græsarter ere 1- eller fleraarige Urter; kun i Tro- perne træffes træagtige Former som Bambusrør; de forgrene sig