Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Kl. Monocotyledones. Orden Glumaceæ.
(paleæ inferiøres) og bære ofte i Spidsen eller paa Ryggen en Stak
(de øverste Dækblade kunne ogsaa være golde, Fig. 164). Andre Organer
sidde ikke paa Hovedaxen. Paa Blomstens Axe sidder nederst og
bagtil et tyndhindet, 2kjølet Forblad, som aldrig har Stak, oftest
mangler Midtribbe og er udrandet i Spidsen, det kaldes øvre I il-
der avne (Fig. 163, G); oven for det følge a) nogle meget smaa
Skæl (lodiculæ, 163 D), b) 3 Støvblade, hvis Knapper med
Ryggen ere fæstede til Traaden og derved blive vippende, og
oftest ere de udrandede i Enderne; og c) 1 Støvvej dannet af
af 1 Frugtblad med 2 Grifler, som have fjerformigt Ar.
Fig. 163. Smaa-Ax og dets enkelte Dele af Triticum. B, Smaa-Axet. C, en
Blomst med Inderavnerne; D, en Blomst uden Inderavner, lodiculæ vende fremad;
E, Yderavne. F, nedre Inderavne; G, øvre Inderavne. H, Frugt. I, samme i
Længdesnit.
I Nødden er Frøet altid fast sainmenvoxet med Frøgjemmet.
Kimen er større end hos Halvgræsserne og ligger ved Frøets Grund,
men op til den ydre, hvælvede Flade af Frøgjemmet (Fig. 163,
1, og 166).
De fleste Græsarter ere 1- eller fleraarige Urter; kun i Tro-
perne træffes træagtige Former som Bambusrør; de forgrene sig