Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

166 Kl. Monocotyledones. Orden Scitamineæ. Elettaria Cardamomum, sjeldnere af Amomum Cardamomum og maximum. Denne Fam. (c. 250 Arter) har hjemme i Troperne, især i O.Ind. og det S. As. Ørige, særlig stamme alle de nævnte Krydder-Urter derfra; de kultiveres nu ogsaa i andre trop. Lande; enkelte ere Prydplanter i Væxthuse: Hedychium, Costus, o. a. 3. Fam. Marantaceæ. Som i de to forrige Familier ere Arterne i denne fleraarige Urter, men uden aromatiske Æmner, og de overjordiske Stængler ere oftest udviklede og have toradede Blade. Det ydre Peri- gon er bægeragtigt. Der er ogsaa her kun 1 Støvblad, som hører til den indre Krans, men det er kronbladagtig udviklet og bærer foroven paa sin ene Rand kun 4- Støvknap (2 Sække); af de andre Støvblade er et større og anderledes farvet end de andre Blade i Blomsten, samt rullet tilbage — Læben; men om de blad- agtige, som Kronblade farvede Legemer, der foruden disse nævnte Blade tilhøre Støvblad kran sene, ere selvstændige Støvblade eller kun Dele af det frugtbare, er ikke bestemt afgjort. Canna. Blomsterstanden er et endestillet Ax med 2blom- strede Svikler i Dækbladaxlerne. Griflen er kronbladagtig. Frugten er en Kapsel mnd kuglerunde, haardskallede Frø. — Maranta, Thalia, Phrynium. I Modsætning til Krydderurterne have denne Families c. 200 Arter især hjemme i Am. og Afr. Rodstokkene ere rige paa Stivelse: Maranta arundinacea (V.Ind.) leverer vestindisk Salep, andre ostindiske og amerikanske Arter et lignende Æmne. M. zebrina og a. Arter udmærke sig ved deres fløjelsglinsende, ejendommelig tegnede Blade. Af Canna ere flere Arter Prydplanter. 6. Orden. Grynandræ. Hunboplanter. Orchideæ; Gjøgeurtfamilien. Den er den eneste betydelige Familie i denne Orden. Blomsten er uregelmæssig og oversædig, men af den alminde- lige, Stallige, monokotyledone Type. De 6 Perigonblade ere kron- bladagtige, det bageste (af indre Krans) er anderledes formet, ofte større og anderledes farvet end de andre, det kaldes Læben (b i Fig. 169) og bliver ved Frugtknudens Drejning hyppigst vendt fortil.