Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
 Kl. Protofyter. Ord. Schizomycetes. 13 ligefrem erklæres for allestedsnærværende her paa Jorden. Derfor indtræder ufejlbarlig Forraadnelse i enhver død Organisme (naar ellers Betingelserne for Bakteriernes Livsdygtighed ere til Stede), og derfor ere de Sygdomme »smitsomme«, som fremkaldes af Bak- terier: Bakterierne ere selve Smitstoffet. Bakterierne ere i deres Livsprocesser afhængige blandt andet af Varmegraden. Ved omtrent + 5° C falder den almindelige Forraadnelsesbakterie (B. termo) hen i en Dvaletilstand, i hvilken den ikke formerer sig og ingen Næring tager til sig; derfor er Kulde det bedste Beskyttelsesmiddel for Fødevarer mod Forraad- nelse; ved hvilken Kuldegrad den kan dræbes, er ikke kjendt. 30—35° C er den Temperatur, ved hvilken den formerer sig med størst Livlighed (Optimumstempcraturen); ved omtrent 40° C falder den i en lignende Dvaletilstand, som ved 5° C, og ved højere Tem- peraturer indtræder Døden tidligere eller senere, efter Opvarmningens Grad og Varighed. Den af Pasteur opfundne Opvarmning af Vin til 60° har til Maal at dræbe Bakterierne; ligeledes den med mangfoldige Føde- varer anvendte Henkogning, medens den hermetiske Tillukning- skal forhindre andre Bakteriers Tilgang. Nogle Bakterier kunne danne Sporer, som ere i Stand til at modstaa betydeligere Varmegrader end Bakterierne selv, navnlig gjælder dette Bacillus subtilis, hvis Sporer skulle kunne taale at opvarmes til 1000 C i det mindste 15 Min., nogle meget længere. Miltbrandbakteriens Sporer ere omtalte ovenfor. 4. Orden. Saccharomycetes Gjærsrampenes Familie. Gj ærs vampen (Saccharomyces cerevisiæ) er 1 cellet, men kan optræde i (grenede eller ugrenede) Kjæder, naar Formeringen gaar rask for sig (Fig.5 og 11). Cellerne ere ellipsoidiske, ægformede eller kuglerunde; inden for Cellevæggen ses et fint kornet Protoplasma med Vakuoler, men ingen Cellekjærne. De formere sig ved Celleafsnøring, idet Cellen i den ene Ende danner en lille blæreforinig Udposning, som derefter voxer ud til Modercellens Størrelse og adskilles fra den ved en Cellevæg; idet denne derpaa til sidst spaltes, skilles Døtrecellen fra Moderen. Naar Modercellen samtidig danner en Døtrecelle i hver Ende eller Dø trecellerne for- mere sig, før de ere løsnede fra Modercellen, opstaa Cellekjæder, som endog kunne blive forgrenede (Fig. 11, a, b, f); Overgjær, der dannes ved Brygning af almindeligt 01 ved høje Temperaturer, har