Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

 Kl. Protofyter. Ord. Schizomycetes. 13 ligefrem erklæres for allestedsnærværende her paa Jorden. Derfor indtræder ufejlbarlig Forraadnelse i enhver død Organisme (naar ellers Betingelserne for Bakteriernes Livsdygtighed ere til Stede), og derfor ere de Sygdomme »smitsomme«, som fremkaldes af Bak- terier: Bakterierne ere selve Smitstoffet. Bakterierne ere i deres Livsprocesser afhængige blandt andet af Varmegraden. Ved omtrent + 5° C falder den almindelige Forraadnelsesbakterie (B. termo) hen i en Dvaletilstand, i hvilken den ikke formerer sig og ingen Næring tager til sig; derfor er Kulde det bedste Beskyttelsesmiddel for Fødevarer mod Forraad- nelse; ved hvilken Kuldegrad den kan dræbes, er ikke kjendt. 30—35° C er den Temperatur, ved hvilken den formerer sig med størst Livlighed (Optimumstempcraturen); ved omtrent 40° C falder den i en lignende Dvaletilstand, som ved 5° C, og ved højere Tem- peraturer indtræder Døden tidligere eller senere, efter Opvarmningens Grad og Varighed. Den af Pasteur opfundne Opvarmning af Vin til 60° har til Maal at dræbe Bakterierne; ligeledes den med mangfoldige Føde- varer anvendte Henkogning, medens den hermetiske Tillukning- skal forhindre andre Bakteriers Tilgang. Nogle Bakterier kunne danne Sporer, som ere i Stand til at modstaa betydeligere Varmegrader end Bakterierne selv, navnlig gjælder dette Bacillus subtilis, hvis Sporer skulle kunne taale at opvarmes til 1000 C i det mindste 15 Min., nogle meget længere. Miltbrandbakteriens Sporer ere omtalte ovenfor. 4. Orden. Saccharomycetes Gjærsrampenes Familie. Gj ærs vampen (Saccharomyces cerevisiæ) er 1 cellet, men kan optræde i (grenede eller ugrenede) Kjæder, naar Formeringen gaar rask for sig (Fig.5 og 11). Cellerne ere ellipsoidiske, ægformede eller kuglerunde; inden for Cellevæggen ses et fint kornet Protoplasma med Vakuoler, men ingen Cellekjærne. De formere sig ved Celleafsnøring, idet Cellen i den ene Ende danner en lille blæreforinig Udposning, som derefter voxer ud til Modercellens Størrelse og adskilles fra den ved en Cellevæg; idet denne derpaa til sidst spaltes, skilles Døtrecellen fra Moderen. Naar Modercellen samtidig danner en Døtrecelle i hver Ende eller Dø trecellerne for- mere sig, før de ere løsnede fra Modercellen, opstaa Cellekjæder, som endog kunne blive forgrenede (Fig. 11, a, b, f); Overgjær, der dannes ved Brygning af almindeligt 01 ved høje Temperaturer, har