Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

14 Kl. Protofyter Ord. Saccharomycetes. Cellekjæder; Undergjæren, der dannes ved den bayerske Ølbrygning, bestaar mere af enlige, kuglerunde Celler. En anden Formeringsmaade, Fig.ll. Alkohol-eller Ølgjærsvamp, Saccharomyces cerevisiæ; Fig.a —b: 400 Gange forstørret; c—f: 750 Gange forstørret, a: Overgjær; b: Undergjær; c: En Celle i Sporedannelse; d: En Celle med 4 modne Spoier; e: Sporerne frigjorte ved Celle- væggens Opløsning; f: 3 spirende Sporer. B A som dog vanskelig indtræder ved dyrket Gjær, er ved Sporer; Cellernes Protoplasma deler sig i 2-4 kuglerunde Masser (Fig. c, d, e), som omgive sig med en tyk Væg og kunne udholde flere Maaneders Indtør- ring; naar de spire, danne de nye Celler paa den sædvanlige Maade (Fig. 11, f), efter at den omsluttende Modercellevæg er tilintetgjort. Gjærcellerne fremkalde Gjæring i sukkerholdige Vædsker, idet de under deres Livsprocesser spalte disse i Alkohol, Kulsyre m. m. Saa længe der er fri Ilt til Stede i Vædsken, lever Gjærcellen uden at fremkalde Gjæring, men saa snart der mangler Ilt, bemægtiger den sig denne af de iltrige Forbindelser, specielt af Sukkeret, som derved spaltes (Pasteurs Theori). Ved Tilbe- redning af 01 og Brændevin sættes Gjær til den Væd- ske, der skal gjære; ved Vin- tilberedningen be- høves dette ikke, da der ved Dru- erne klæber vilde Gj ærceller, som ved Persningen komme med i den . , , udpersede Most. Fig. 12. Saccharomyces Mycoderma. A, de nylig udsaaede g Celler; B, de i længere Tid udsaaede, gjæringsvækkende. Der er Opstillet