Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

254 E, Eucyclicæ; Orden Gruinales. klæbe tæt sammen (egentlig: rørhannede) og vedblive at være saaledes; til sidst rives Støvtraadene over ved Grunden, og det hele Støvbladsapparat hæves i Vejret paa Spidsen af den udvoxende Støvvej. Denne har et siddende Ar og er orummet. Frugten er en Kapsel, der ved Pirring pludselig aabner sig rumdelende nedenfra opad, og i det de 5 Klapper elastisk rulle sig sammen, kastes Frøene vidt om; en Midtsøjle bliver staaende (Fig. 248). Kimen er ret og uden Frøhvide. Impatiens; indenlandsk er I. noli me tangere (den eneste evropæiske). De fleste andre af de c. 185 Arter ere fra det trop. As. v Flere Arter have to Slags Blomster: smaa, t klandestine, men frugtbare, og store, farvede, som h°s !• Balsamine ere protandriske og be- støves af Bier og Huin’er, der søge Honning K i Sporen. Nogle ere Prydplanter. rø 6. Fam. Limnanthaceæ tæller kun c. 5 w Arter (N. Am.). De regelmæssige, gjennem alle Kranse 5- (eller 3-)talIige Blomster afvige | fra alle de andre Familier i Ordenen med de | samme Tal derved, at Frugtbladene ikke staa ud for K, men ud for Bægerbladene (der Fig 213. Frugt af Impatiens. ere klap lagte), og dernæst ere Frugtknude- rummene omtrent helt frie indbyrdes dog med en fælles, gynobasisk Griffel; endelig er der ogsaa deri en Af- vigelse, at Æggene ere opstigende og apotrope (nedadvendt Kimmund). Frugten er en Spaltefrugt med nødagtige Smaafrugter. 2. Orden. Terebinthinæ. Hertil høre en Række Familier, som her kun ganske kort kunne omtales, fordi de fortrinsvis ere tropiske og svagt repræ- senterede i vore Haver. Blomstens Bygningsplan er ganske den samme som hos de Storkenæbsagtige, nemlig B, K, 2 St og F i Kranse paa 5 (sjældnere 3, 4, 6, 8), og ligeledes forekomme de samme Modifikationer med Undertrykkelse af Kronstøvbladene osv. Men der er den Afvigelse, at der her altid findes en tydelig, ring- eller undertiden bæger- formet Kjerteldannelse (Discus) mellem Støvbladkransen og Støv- vejen. Blomsterne ere ligeledes regelmæssige, undersædige, tvekjønnede og frikronbladede (alt med faa Undtagelser), medens Bægeret ofte