Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

E, Eucyclicæ; Orden Terebinthinæ. 255 er sambladet. Frugtknuden er flerrummet. I hele Gruppen ere Æggene epitrope, undt. hos Anacardiaceæ. Frugterne ere forskj ellige. — De allerfleste Arter ere Træer med spredte og sammensatte Blade uden Axelblade, og da de tillige ofte indeholde aromatiske, især terpentinagtige Æmner, faa mange en vis Lighed med Valnøddetræerne, hvilken Familie ogsaa tidligere netop væsentligst paa Grund af disse Egenskaber har været knyttet til dem. Hos en Række Slægter findes de flygtige, lugtende Olier i egne Kjertier i Barken af Grenene og i Bladene, og disse sidste vise sig da punk- terede af gjennemskinnende Prikker. 1. Familien Rutaceæ har saadanne Oliekjertler. Ruta graveo- lens er en urteagtig, blaagrøn, stinkende Plante med dobbelt snitdelte Blade og gullige Blomster: Endeblomsten ötallig, de andre 4tallige (S.Evr.; Lægeplante i andre Lande). — Dictamnus. I stille, varmt Vejr danner den flygtige Olie en hel, brændbar Atmosfære om Planten. Frugtens enkelte Blade skille sig fra hverandre, aabne sig som Bælgkapsler, hvorefter Inderlaget løsner sig og elastisk springer ud medførende Frøene. Flere Arter ere Prydplanter. Citrus har 4—8tallig Blomst, sambladet Bæger, én Krans Støvblade, som ere spaltede uregelmæssig i flere Knipper (Fig. 249). Frugten er et med et tykt, sejt Yderlag forsynet, mangerummet Bjer. Det saftrige Kjød, som opfylder Rummene og omgiver Frøene, frem- kommer derved, at en Mængde storcellede, saftrige Haardannelser opstaa paa Rummenes Ydervægge og efterhaanden udfylde dem helt; Sidevæggene forblive derimod tynde og let spaltelige Plader. Frøene ere mærkelige ved ofte at indeholde flere Kim. Bladene have Pladen fæstet ved et Led til Bladstilken (egentlig ere de sammen- satte med kun 1 Ende-Smaablad, og andre Slægter saasom Tri- phasia have virkelig 3koblede Blade). — Arterne i denne Slægt, hvis Hjem er det varme Asien, ere vanskelige at begrænse. Citrus medica har aflange, rynkede, tykskallede Frugter med lidt syrligt Kjød (»Cedrat«). C. Li mon um har aflange, tyndskallede, lysgule Frugter med et meget surt Kjød (»Citron«, »Limon«; officinelle ere Frugterne, Skallerne og Citronolie; Limonade); den har vingede Bladstilke (ligesom C. vulgaris, Fig. 249). C. Aurantium har kuglerunde, tyndskallede, søde, rødegule Frugter (Appelsin d. e. kinesisk Æble, Orange). C. vulgaris (Fig. 249) har kuglerunde, tyndskallede, noget ujævne Frugter med surt, bittert Kjød (Ponierans, Bigarade; indført i Evr. paa Korstogenes Tid; officinelle ere de umodne Frugter og Pomerans»skaller«; det er især af denne Arts Blomster, at der tillaves Neroliolie), C. Limetta har kuglerunde Frugter med en stump Navle, en fast Skal og et sødt Kjød. (Limetta, Bergamotta,