Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

268 F, Tricoccæ. Stenfrugt hos Hippomane Mancinella (Mancinil-Træet, V.IncL); de bladlignende Grene, som i Randen bære smaa Blade og Blomster- stande, hos Xylophyllum. Stjærneformede Haar hos mange Croton-Arter; stærkt brændende Haar hos andre. Caelebogyne er berømt for sin Parthen ogenese: kun Hunplanten er indført i Evr., men sætter dog spiredygtige Frø; disse have sædvanlig flere Kim. Man kjender over 3500 Arter, som især have hjemme i Troperne. — Mange finde Anvendelse formedelst de skarpe (afførende, giftige, orm- fordrivende osv.) Egenskaber hos Mælkesaften eller Frøene. Officinelle ere: Cortex Cascarillæ, »Kaskarillabark« af flere trop. am. Croton-Arter; den fede Olie af Croton Tiglium’s Frø (trop. As.), »Amerikansk Olie« af Ricinus communis (O.Ind. og kultiveret i alle Jordens varmere Egne); Kjertelhaarene af Mali o tus Philippensis (»Kamala«), der ogsaa give et rødt Farveænine, og »Euphorbium« , d. e. den stivnede (harpixholdige) Mælkesaft af nogle kaktuslignende E u p h orb ia - Arter (E. resinifera o. a. især fra Afr.). Nærings planter: flere Manihot- (Man i ok-) Arters store og melrige Rødder ere et vigtigt Næringsmiddel i Troperne (Kassavamel, Tapiocca eller brasiliansk Arrow); den friske Rods Saft er hos nogle en voldsom Gift, men de giftige Egenskaber tabe sig ved Ristning og Kog- ning. Kautschuk faas af Siphonia elastica (trop. S. Am.). Plantefedt af det kinesiske Talgtræ (Stillingja, sebifera) anvendes i Mængde i Sæbe- fabrikerne. Indigoagtige Farveæmner faas af Crozophora tinctoria og findes ogsaa hos Mercurialis perennis. 2. Til Callitrichaceæ (Vandstjærne-Fam.) høre 25 Arter Vandplanter, som voxe paa Bunden af lavt Vand og have modsatte, hele og helrandede Blade uden Axelblade, som i Spidsen af Grenene sædvanlig ere rosetformig sammentrængte. Blomsterne sidde enkeltvis i Bladaxlerne, ere særkjønnede, have to sækformig hule, tynde Forblade og mangle Blomsterdække; c? be- staar kun af 1 endestillet Støvblad; $ af en tobladet Støvvej, som oprindelig er 2rummet, men senere lige som Læbeblomsternes bliver érumniet ved en falsk Skillevægdannelse; 4delelig Spaltefrugt. Kun i Frugten af- viger denne Tam. fra Euphorbiaceerne. — Callitriche. 3. llllWTæ; Buxbomfaniilien adskiller sig kun fra Euphorbiaceerne ved de apotrope Æg; c? har 4 P, 4 St; 9: 5P (og en Del forudgaaende Højblade), 3 F. Kapsel med rumdelende Opspringning. — Omtrent 30 Arter; Buske uden Mælkesaft, med stedsegrønne Blade.— Buxus sempervirens (Buxbom d. e. »Buchsbaum«) er Prydbusk; har et meget haardt og værdi- fuldt, til Træsnitsarbejder anvendt Ved. 4. Empetrareæ; Rævlingfam. tæller kun 4 Arter. Empetrum nigrum er en hos os alm., lyngagtig Hedebusk, stedsegrøn med linie- dannede Blade (som have en af Haar tillukket, dyb Fure paa Rygsiden). Eneste Afvigelse fra Euphorbiaceerne ere de oprette Æg. Tvebo; 3 B, 3K; i d1 3St og i $ en 6—9rumniet Støvvej. Stenfrugt. —