Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
G, Calycifloræ. 1 Orden, Umbellifloræ. 269 G. Gruppen Calycifloræ. Denne Gruppe udmærker sig ved Omkring- ell. O ver sæ- dighed i Blomsterne (Undtagelser findes f. Ex. hos de Tykbladede); de fleste Slægter have et dobbelt Blomsterdække (hvorved de ad- skille sig fra de omkring- ell. oversædige Amentaceer og Centro- spermer) og tvekjønnede, cykliske Blomster, undertiden med Spalt- ninger, især af Støvbladene. Den har Berøringspunkter med nogle af de forrige Grupper; saaledes nærme Saxifragaceæ sig til Droseraceerne, Myrtaceæ til Hypericaceerne, Cornaceæ til Frangulinerne osv. 1. Orden. Umbellifloræ; de Skærmblomstrede. De tre herhen hørende Familier (Skjærmplanterne, Vedbend- og Kornelfam.) stemme overens deri, at Blomsten er regelmæssig, tvekjønnet og fuldstændig oversædig, 5- sjældnere 4-tallig i B, K, St og undertiden ogsaa i F; Bægeret er kun dannet af meget smaa, tandformede Blade. Kronen er i Knoplejet hyp- pigst klaplagt (mindst bestemt hos Skjærmplanterne); om Foden af de i Reglen frie Grifler er der en (delt ell. udelt) oversædig Skive (Discus): Fig. 261 C; der er lige saa mange Rum i Frugt- knuden som Frugtblade og i hvert Rum kun 1 hængende (omvendt) Æg (Fig. C). Stor Frøhvide (Fig. D). Dertil kommer, at Blomsterstanden i de fleste Tilfælde er en Skjærm eller et Hoved, navnlig hos Skjærmpl. og Vedbendefam. 1. Imbelliferæ; Skjærmplanternes Familie er en særdeles naturlig og let kjendelig Familie. Stænglen er urteagtig med hule Stængelstykker; Bladene ere spredte, have en bred, omfattende Grund, store, ofte oppustede Bladskeder og en alm. fjersnit- delt (og flere Gange snitdelt) Plade. Blomsterne ere tvekjønnede (eller særkjønnede), regelmæssige eller noget uregelmæssige, smaa, men samlede i Skjærme (Smaaskjærme), som atter ere skjærmstillede: Storskjærnie (undtagen f. Ex. Mandstro, Sanikel, o. a., se nedenfor); de ydre Blomster i Skjærmen have ofte støttende Dækblade, der omgive Grunden af Skjærmen, Smaa svøb et, de indre have ikke Støtteblade; findes Dækblade ved Grunden af Stor-Skjærmen, kaldes de Stor svøb. Blomstens Type er: 5B (det mediane som sæd- vanlig bagtil), 5K, 5 St og 2F (i Medianlinien): Fig. 261. Bægeret