Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
G, Calycifloræ. 1 Orden, Umbellifloræ.
269
G. Gruppen Calycifloræ.
Denne Gruppe udmærker sig ved Omkring- ell. O ver sæ-
dighed i Blomsterne (Undtagelser findes f. Ex. hos de Tykbladede);
de fleste Slægter have et dobbelt Blomsterdække (hvorved de ad-
skille sig fra de omkring- ell. oversædige Amentaceer og Centro-
spermer) og tvekjønnede, cykliske Blomster, undertiden med Spalt-
ninger, især af Støvbladene.
Den har Berøringspunkter med nogle af de forrige Grupper;
saaledes nærme Saxifragaceæ sig til Droseraceerne, Myrtaceæ til
Hypericaceerne, Cornaceæ til Frangulinerne osv.
1. Orden. Umbellifloræ; de Skærmblomstrede.
De tre herhen hørende Familier (Skjærmplanterne, Vedbend-
og Kornelfam.) stemme overens deri, at Blomsten er regelmæssig,
tvekjønnet og fuldstændig oversædig, 5- sjældnere 4-tallig i B,
K, St og undertiden ogsaa i F; Bægeret er kun dannet af meget
smaa, tandformede Blade. Kronen er i Knoplejet hyp-
pigst klaplagt (mindst bestemt hos Skjærmplanterne); om Foden
af de i Reglen frie Grifler er der en (delt ell. udelt) oversædig
Skive (Discus): Fig. 261 C; der er lige saa mange Rum i Frugt-
knuden som Frugtblade og i hvert Rum kun 1 hængende
(omvendt) Æg (Fig. C). Stor Frøhvide (Fig. D). Dertil kommer,
at Blomsterstanden i de fleste Tilfælde er en Skjærm eller et
Hoved, navnlig hos Skjærmpl. og Vedbendefam.
1. Imbelliferæ; Skjærmplanternes Familie er en særdeles naturlig
og let kjendelig Familie. Stænglen er urteagtig med hule
Stængelstykker; Bladene ere spredte, have en bred, omfattende
Grund, store, ofte oppustede Bladskeder og en alm. fjersnit-
delt (og flere Gange snitdelt) Plade. Blomsterne ere tvekjønnede
(eller særkjønnede), regelmæssige eller noget uregelmæssige, smaa,
men samlede i Skjærme (Smaaskjærme), som atter ere skjærmstillede:
Storskjærnie (undtagen f. Ex. Mandstro, Sanikel, o. a., se nedenfor);
de ydre Blomster i Skjærmen have ofte støttende Dækblade, der
omgive Grunden af Skjærmen, Smaa svøb et, de indre have ikke
Støtteblade; findes Dækblade ved Grunden af Stor-Skjærmen, kaldes
de Stor svøb. Blomstens Type er: 5B (det mediane som sæd-
vanlig bagtil), 5K, 5 St og 2F (i Medianlinien): Fig. 261. Bægeret