Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

270 G, Calycifloræ. 1 Orden, Umbellifloræ. er ofte næppe antydet. Kronbladene ere hyppigst omvendt hjærte- dannede eller have en indbøjet Spids (Fig. B, C), i Knoplejet ligge de indbøjede, de ere hvide, sjældnere gule (Fennikel, Dil og Pastinak), endnu sjældnere blaa ell. røde. Blomsterne ere undertiden uregel- mæssige, især de i Skjærmens Omkreds staaende, og det er da det udadvendte Kronblad, der er størst, medens de to bageste ere de mindste (f. Ex. Bjørneklo). Støvbladene ligge indbøjede i Knoplejet. De to frie Grifler gaa ved Grunden over i »Griffelfoden«, et opsvulmet, honningdannende Parti (Fig. B, C); Frugtknuden er 2- Fig. 261. Daucus Carota med Blomst og Frugt. rummet og Frugten en 2delelig Spaltefrugt; Delingsplanet falder sammen med Frugtbladenes Sammenvoxningsplan, og de to Smaafrugter holdes hos de fleste Slægter en Stund foroven fast af en todelt eller udelt Frugtholder, der ligger i Blomsterstilkens umiddelbare Forlængelse (Fig. 270). Hver Smaafrugt har oftest 5 stærkere ell. svagere Ribber, Hovedribberne (Fig. 263, o. a), af hvilke 3 ligger paa Smaafrugtens (og Frugtbladets) Ryg, Rygrib- berne; 2 i dens Rand nær ved Spaltningplanet, Randribberne; af disse hos den hele Frugt i alt 10 Ribber staa de 5 lige ud for Bæger- tænderne, de andre i Mellemrummene. Men hos nogle Slægter