Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
G, Calycifloræ. 1 Orden, Umbellifloræ. 271 kommer der 4 Biribber til paa hver Smaafrugt, de to liggende mellem de Rygribberne, de to andre mellem dem og Randribberne (Fig. 261, E: Biribberne bære de lange Børster). Inden for disse Biribber eller inden for Furerne mellem Hovedribberne, naar de mangle, findes der Oliekanaler i Frugtvæggen, oftest 1 inden for hver Fure; tillige findes ofte to paa Bugsiden af hver Smaafrugt (Fig. 261, E; 263 ol, o. a. Frøet er hyppigst samnienvoxet med Frøgjemmet. Der er en lille Kim, som ligger højt oppe i den store, oftest hornagtige Frøhvide (Fig. 261, D). — Frøhviden, der ikke inde- holder Stivelse, men Olie frembyder tre forskjellige, systematisk vigtige Formforhold: a) den er paa Bugsiden (o: den mod Spalt- ningsplanet vendende) ganske flad (Fig. 261, E, D; 263 o. a.): den aller- største Del af Slægterne, Fladkjærnede; b) Frøhviden er paa Bugsiden forsynet med en ofte dyb Længdefure: Furekjærnede; Tværsnittet er omtrent halvmaaneformet (Fig. 265). c) Frøhviden er paa Bugsiden hul (indbuet baade paa Længde- og Tværsnit): Hulkjærnede; kun Koriander: Fig. 271. Blomsterne ere i Regelen tvekjønnede, men hyppig findes Han- blomster indblandede, og navnlig bliver disses Antal større i de senest ud- sprungne Skjærme. Undertiden findes enEndeblomst i Skjærmen, der afviger fra de andre i Form, hos Gulerod ofte ogsaa i Farve (purpurrød). Den respektive Hovedaxe blomstrer først. Slægterne adskilles først og fremmest efter Frøhvidens og Frugtens Former, Ribber og Oliekanaler, dernæst efter Skjærniens Form, Bægerets og Kronens Form, Mangel eller Nærværelse af Svøb, m. m. Skjærmene ere ikke sammensatte; endog et ægte Hoved. fladkjærnede. — Hydrocotyle Iste Afdeling, er Blomsterstanden Alle Slægter ere (Vandnavle). Frugten er meget stærkt sammentrykt fra Siden, saa at den faar en mere ell. mindre skarp Ryg (Fig. 262). Bægertænderne smaa. Bladene stjærne- ribbede. — Didiscus. — Sanicula (Sannikel). Skjær- inene ere smaa, hovedformede, alm. samlede i Top; tydelige Bægertænder. Hanblomster og Tvekjønsblomster i samme Skjærni. Frugterne trinde, besatte med Krogbørster. Ingen Frugtholder. — Astrantia ogHacquetia (ell. Dondia) have enkelt Skjærni, omgiven af store, ofte farvede Svøb- blade; ellers som forrige, men Fr. ere enten skællet-foldede eller glatte. — Eryngium (Strandtidsel ell. Mandstro); Blomsterne ere alle siddende; hver Blomst er støttet hos nogle Ingen Oliekanaler. Fig. 262. Hydrocotyle vulgaris. Frugt i Tværsnit.