Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

280 G, Calycifloræ. 2 Orden, Saxifraginæ. fligede Legemer, og 4 F forenede i en 1 rummet Støvvej med ^æg- stillede ÆgStole. Frugten er en Kapsel. — Blomsten er lidt skjævt- symmetrisk, hvilket navnlig viser sig under dens Udvikling og i Støvknap- pernes Opspringsfølge : de ligge oprindelig' tæt op om Støvvejen ; først aabner den Støvknap sig, der staar ud for det yderste Bægerblad (den Ordning i Bægeret er meget tydelig), Traaden strækker sig, saa at Knappen ligger hen over Støvvejen; derefter følge de 4 andre sukcessivt i en Zigzaglinie; efter Afstøvningen bøje Traadene sig tilbage, og Knapperne falde af, og saa først udvikler Arret sig. De golde Kronst, der ere haandformig delte i et ulige Antal (7, 9, 11) Flige, som tage af i Størrelse fra Midten og ud mod Randene og Spidsen, ere kjertelhaarsagtig opsvulmede og formodes nærmest at tjene som et Gitter, der skal tvinge Insekterne til at krybe ned i Blomsten paa en bestemt Maade og saaledes udfore Bestøvningen; efter andre tjene de som Droseras Kjertelhaar. Hydrangea (H. Hortensia, »Hortensie«, o. a). Buske fra N.Am. og 0. As. med enkelte, modsatte Blade, som mest afvige fra Saxifragaceæ ved den klaplagte K og de helt oversædige Blomster. Blomsterstandene have hyppig ligesom Snebollebusken noget uregelmæssige, store, men golde Blomster i Omkredsen, medens de andre ere meget mindre, regelmæssige og tvekjønnede; de golde ere mest 4tallige; det er Bægeret, der her er stort og kronbladagtigt; de øvrige Blade i Blomsten blive mere eller mindre undertrykkede. Blomsterstandens Grene vise sig til Dels dækbladløse, fordi de ere forskudte op ad deres Hovedaxe. Philadelphus er en Busk med modsatte Blade uden Axelblade; Klaser (med Endeblomst), oversædige, regelmæssige Blomster og 4 B (klap- lagte), 4K (snoede), mange St og 4 F (modsat K) i én 4rummet Støvvej. De mange Støvdragere (20—30) fremkomme ved Spaltning af Bægerst. og staa derfor ofte tydelig i Knipper. Ph. coronaria fra S. Evr. er en alm. Prydbusk, »falsk Jasmin«. — Ligeledes Deutzia (fra N. Am. og 0.ÄS.; den har 5 B, 5K, 5 —5 St, 3F). Endvidere: Escallonia, Cunonia og Cephalotus (der har krukkeformede, insektfangende Blade). 3. Ribesiaceæ; Ribsfamilien. Middelstore Buske med spredte, stilkede og haandribbede samt i Regelen haandlappede Blade, der have en stor Bladskede og en i Knoplejet foldet Plade; ofte findes Barktorne paa Grenene. Blomsterne sidde oftest i Klaser, ere fuldstændig oversædige, og have ofte tillige oven for Frugtknuden en skaal-, klokke- eller rørformet Forlængelse af Frugtbunden (et Underbæger), paa hvilken B, K og St sidde; de ere regelmæssige, have 5 B (ofte store, farvede), 5 smaa og frie K, 5 St (modsat B), og en 2bladet Støv- vej med 1 Rum i Frugtknuden og 2 vægstillede Stole med mange