Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
G, Calycifloræ. 3 Orden, Opuntinæ.
281
Æg. Frugten er et Bær, hvis Frø indhylles i en kjødfuld Masse
ved en stærk Udvikling af Frøskallen. — Hos nogle (f. Ex. Rib.
Grossularia) findes neden for Bladene 3—5-grenede Torne, som ganske ligne
Berberis’ens tornede Blade, men dog ere Barktorne, der udspringe fra Blad-
puden. Ribes har 2 Slags Grene: Langskud og Dværggrene, hvilke sidste
alene ere blomstrende.
Ribes. R. alpinum er tvebo.
En 60 Arter kjendes, især fra den nordlige Halvkugles iniddelvarme
Egne (N. Am. især). — Underbægeret udskiller Honningsaft paa sin indre
Flade; Stikkelsbærbloinsten er lidt protandrisk, andre ere homogame;
Insektbestøvning og Selvbestøvning findes. Frugtbuske ere: R. nigrum
(Solbær), R. rubrum (Ribs), R. Grossularia (Stikkelsbær), der stamme fra
det nordlige Evr. og As. Prydbuske: de nordamerikanske R, aureum
(Guldribs) og R. sanguineum (Blodribs), o. a.
3. Orden. Opuntinæ.
Hertil hører kun Familien
Cactaceæ; Kaktusfamilien. Den synes ved sin oversædige, tve-
kjønnede, regelmæssige Blomst og Irummede Frugtknude med væg-
stillede Ægstole at slutte sig nærmest til Ribsfamilien og til Passi-
florinernes Orden, men afviger paa den anden Side betydelig ved
Blomstens acykliske Bygning: der er nemlig et stort Antal skrue-
stillede B og K, som jævnt gaa over i hverandre, og som hos nogle
til Dels sidde op ad Frugtknudens Sider ligesom hos Nymphæa
(Fig. 216 B); der er mange St, befæstede ved Kronens Grund, og
mange Frugtblade med 1 Griffel, som deler sig i et tilsvarende
Antal Grene; Bærfrugt med frøhvideløse Frø. — Kakteernes Ydre
er meget ejendommeligt; naar Peireskia midtages, som har tykke
og kjødfulde Blade (Fig. 274), mangle alle Slægter ægte Løvblade,
og efter de to normalt udviklede Kimblade indtræder strax den for
Arten karakteristiske Stængelform uden Blade. Stænglerne ere
kjødfulde, fleraarige og kunne hos nogle til sidst faa en betydelig
Vedmasse; de ere hos nogle langstrakte, trinde, leddede, mere eller
mindre gaffelgrenede, f. Ex. ofte hos de mest paa Træer som falske
Snyltere levende Rhipsalis-arter; hos andre langstrakte, grenede,
mere eller mindre kantede (primatiske) eller furede og vingede,
men i det hele søjleformede og oprette (indtil en Snes Meters
Højde) eller klatrende ved Hæfterødder: Cereus- og Rhipsalis-arter;
hos andre sammentrykte, mere eller mindre bladagtige, ofte ligesom
med en Ribbe hen gjennem Midten, grenede og leddede: Epiphyllum,