Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
G, Calycifloræ. 3 Orden, Opuntinæ. 281 Æg. Frugten er et Bær, hvis Frø indhylles i en kjødfuld Masse ved en stærk Udvikling af Frøskallen. — Hos nogle (f. Ex. Rib. Grossularia) findes neden for Bladene 3—5-grenede Torne, som ganske ligne Berberis’ens tornede Blade, men dog ere Barktorne, der udspringe fra Blad- puden. Ribes har 2 Slags Grene: Langskud og Dværggrene, hvilke sidste alene ere blomstrende. Ribes. R. alpinum er tvebo. En 60 Arter kjendes, især fra den nordlige Halvkugles iniddelvarme Egne (N. Am. især). — Underbægeret udskiller Honningsaft paa sin indre Flade; Stikkelsbærbloinsten er lidt protandrisk, andre ere homogame; Insektbestøvning og Selvbestøvning findes. Frugtbuske ere: R. nigrum (Solbær), R. rubrum (Ribs), R. Grossularia (Stikkelsbær), der stamme fra det nordlige Evr. og As. Prydbuske: de nordamerikanske R, aureum (Guldribs) og R. sanguineum (Blodribs), o. a. 3. Orden. Opuntinæ. Hertil hører kun Familien Cactaceæ; Kaktusfamilien. Den synes ved sin oversædige, tve- kjønnede, regelmæssige Blomst og Irummede Frugtknude med væg- stillede Ægstole at slutte sig nærmest til Ribsfamilien og til Passi- florinernes Orden, men afviger paa den anden Side betydelig ved Blomstens acykliske Bygning: der er nemlig et stort Antal skrue- stillede B og K, som jævnt gaa over i hverandre, og som hos nogle til Dels sidde op ad Frugtknudens Sider ligesom hos Nymphæa (Fig. 216 B); der er mange St, befæstede ved Kronens Grund, og mange Frugtblade med 1 Griffel, som deler sig i et tilsvarende Antal Grene; Bærfrugt med frøhvideløse Frø. — Kakteernes Ydre er meget ejendommeligt; naar Peireskia midtages, som har tykke og kjødfulde Blade (Fig. 274), mangle alle Slægter ægte Løvblade, og efter de to normalt udviklede Kimblade indtræder strax den for Arten karakteristiske Stængelform uden Blade. Stænglerne ere kjødfulde, fleraarige og kunne hos nogle til sidst faa en betydelig Vedmasse; de ere hos nogle langstrakte, trinde, leddede, mere eller mindre gaffelgrenede, f. Ex. ofte hos de mest paa Træer som falske Snyltere levende Rhipsalis-arter; hos andre langstrakte, grenede, mere eller mindre kantede (primatiske) eller furede og vingede, men i det hele søjleformede og oprette (indtil en Snes Meters Højde) eller klatrende ved Hæfterødder: Cereus- og Rhipsalis-arter; hos andre sammentrykte, mere eller mindre bladagtige, ofte ligesom med en Ribbe hen gjennem Midten, grenede og leddede: Epiphyllum,