Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

282 G, Calycifloræ. 3 Orden, Opuntinæ. Phyllocactus, Opuntia; hos andre tykke, lave, kugle- eller ægformede, ugrenede eller kun lidt grenede og enten besatte med høje Vorter, hvoraf hver bærer et Tornknippe (Fig. 273, A; Mammillaria o. a.), eller lodret løbende Kamme, adskilte ved Furer(Melocactus, Echinocactus, Echinopsis: B. Peireskia. Fig. 274. A, Echinocactus. Fig. 275. Echinopsis Decaisneanus. Fig. 275); tillige er Frugtknuden hos nogle af disse indsænket i Stænglen. Kronbladene ere fladt, hjulformig udbredte hos Opuntia og Rhipsalis; oprette og forenede ved deres Grund i et kortere eller længere Rør hos Cereus, Epi- phyllum,Mammillaria,Echinocactus, Melocactus o. a. Tornene frembringes umiddelbart af Axelknoppernes Væxtpunkter og ere vistnok, i alt Fald delvis, at be- tragte som homologe med Knoppens nederste Blade. Axelknoppen er ved sin Grund forenet med sit, som Regel yderst rudimentære, Støtteblad; dette Fællesparti, en Slags Bladpude, er hos nogle Slægter højere, hos andre lavere, højest hos Mammillaria, hvor det er en stor, kegledannet Vorte (Fig. 273, venstre Fig.), der paa sin Spids bærer Tornknippet og den rudimentære Bladplade. — Alle Kaktusarter (1000?) stamme fra Am., særlig de inden for Tro- perne liggende, tørre Højsletter (Mexiko osv.). Opuntia vulgaris er natu- raliseret i Middelhavslandene. Paa den og nogle nærstaaende Arter lever Cochenille-Skjoldlusen (især de kanar. Øer og Mexiko). Flere ere Prydplanter.