Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

283 4. Ordøn. Passiflorinæ. Blomsterne ere oftest regesmæssige. Mest karakteristisk er, at Frugtknuden er 3bladet, 1 rummet og med 3 vægstillede Ægstole, samt undersædig eller halvundersædig (dog med Undtagelser fra alle disse Karakterer). Griflerne ere i Reglen frie. Med Tvivl føres f. Ex. Begoniaceerne herhen. Ribsfamilien i forrige Orden synes at knytte denne hertil. — 1 . Passifioraceæ; Passiousblonistfamilien. De fleste ere Urter, som klatre med til Slyngtraade omdannede, axels tillede Grene, der have spredte, oftest haandribbede og lappede Blade med Axelblade (Fig. 276). De meget ofte store og smukke Fig. 276. Passiflora. Blomster ere regelmæssige, tvekjønnede, med Tallene 5B, 5K, 5 St, 3 F; B og K ere omkringsædige og ligeledes den efter Kronen føl- gende »Bikrone« af talrige, traadlignende eller i Ringe forenede, oftest kronbladagtig farvede Legemer (Discus-dannelser; lig Bikronen hos Narcissus); men St hæves paa et langt, trindt Stængelstykke op over det sk aalf ormede Underbæger; lige over dem sidder Støvvejen med sine 3 frie Grifler, der have hovedformede Ar; Frugtknuden er 1 rummet med 3 vægstillede Ægstole; hyppigst Bærfrugt. 250 Arter især fra det tropiske Amerika. Flere Passiflora-Arter ere Prydplanter og nogle Frugter ere velsmagende.