Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Kl. Zygosporeer; Ord. Myxomycetes. 19 den forreste Ende; den ligner nu noget et Infusionsdyr (eller maaske Plante), som har Navnet Euglena; senere bliver den mere rolig, krybér langsommere omkring under stadig Formforandring, idet den udskyder Ærme snart her snart der og atter trækker dem ind (g, h, i, k, 1, m). Den kaldes i dette Stadium Myxamøbe og er indvendig udstyret med Cellekjærne og Vakuoler. Den voxer, i det den optager Næring fra de Dele, mellem hvilke den lever, og for- merer sig ved Deling; endelig finder der ogsaa Kopulation Sted, idet to eller flere smælte sammen (!'), hvorved Cellekjærnerne forsvinde. Derved dannes større Protoplasmamasser, Plasmodier, der hos 1 roldsmørsvampen kunne faa Størrelse som en Haandflade og derover, men hos næsten alle andre ere mindre; Plasmodierne ere fritlevende Pro- toplasmamasser uden Cellekjærner, ofte med Korn af kulsur Kalk og larvestofier (hos Troldsmørsvampen ere de saaledes gule); der er stadige Strømninger i Gang i deres Indre. Tilsidst krybe de frem til Overfladen af Substratet, i eller paa hvilket de leve, hæve sig i Vejret og danne hos denne Art store sammensatte Sporehuse, hos de fleste andre simple, cylindriske (Fig. 16) eller hyppigere kuglerunde (Fig. 17) eller pæreformecle, stil- kede eller siddende Sporehuse, som sjældent naa meget mere end omtrent et Knappenaals- hoveds Størrelse og ere røde, hvide, gullige osv. med en meget skør Væg. I de fleste af dem findes der et »Capillitium« eller Netværk af forgrenede, fine Strænge mellem Sporerne. — Slimsvampene (omtr. 200 Arter) leve paa raad- Fig. 16. Fire Spore- Fig. 17 Spore- huse af Stemonitis }lus af Didy- fusca, fastsiddende mium Iridis. paa en Gren. a. Plas- modiet. nende organiske Levninger, mellem Blade, i raaddent Ved o. a., og paa Overfladen heraf finder man deres Sporehuse. Hos os findes hyppigst Troldsmørsvampen, med svovlgule Plasmodier og Hade, kageformede, brune Sporehuse; Lycogala med ærtestore kuglerunde, brune Sporehuse; Reticularia; Arcyria punicea o. a. Arter, Trichia, Stemonitis o. s. v. Slimsvampene afvige i hele deres Levevis saa meget fra alle andre Planter, at man sikkerlig1 maa tildele dem en anden Plads end denne under- ordnede under Zygosporeerne, blandt hvilke de ikke en Gang ret passe ind af den Grund, at Kopulationsproduktet ikke er en Spore, roen et Sporehus. Indtil de gjensidige systematiske Forhold klares, har jeg fulgt Sachs og 2*