Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Zygosporeer; Ord. Myxomycetes.
19
den forreste Ende; den ligner nu noget et Infusionsdyr (eller maaske
Plante), som har Navnet Euglena; senere bliver den mere rolig,
krybér langsommere omkring under stadig Formforandring, idet den
udskyder Ærme snart her snart der og atter trækker dem ind
(g, h, i, k, 1, m). Den kaldes i dette Stadium Myxamøbe og er
indvendig udstyret med Cellekjærne og Vakuoler. Den voxer, i det
den optager Næring fra de Dele, mellem hvilke den lever, og for-
merer sig ved Deling; endelig finder der ogsaa Kopulation Sted,
idet to eller flere smælte sammen (!'), hvorved Cellekjærnerne forsvinde.
Derved dannes større Protoplasmamasser, Plasmodier, der hos
1 roldsmørsvampen kunne faa Størrelse som en Haandflade og derover,
men hos næsten alle andre ere mindre; Plasmodierne ere fritlevende Pro-
toplasmamasser uden Cellekjærner, ofte med Korn af kulsur Kalk og
larvestofier (hos Troldsmørsvampen ere de saaledes gule); der er
stadige Strømninger i Gang i deres Indre. Tilsidst krybe de frem
til Overfladen af Substratet, i eller paa hvilket de leve, hæve sig i
Vejret og danne hos denne Art store sammensatte Sporehuse, hos
de fleste andre simple, cylindriske
(Fig. 16) eller hyppigere kuglerunde
(Fig. 17) eller pæreformecle, stil-
kede eller siddende Sporehuse,
som sjældent naa meget mere
end omtrent et Knappenaals-
hoveds Størrelse og ere røde,
hvide, gullige osv. med en meget
skør Væg. I de fleste af dem
findes der et »Capillitium« eller
Netværk af forgrenede, fine Strænge
mellem Sporerne. — Slimsvampene
(omtr. 200 Arter) leve paa raad-
Fig. 16. Fire Spore- Fig. 17 Spore-
huse af Stemonitis }lus af Didy-
fusca, fastsiddende mium Iridis.
paa en Gren. a. Plas-
modiet.
nende organiske Levninger, mellem Blade, i raaddent Ved o. a., og
paa Overfladen heraf finder man deres Sporehuse. Hos os findes
hyppigst Troldsmørsvampen, med svovlgule Plasmodier og
Hade, kageformede, brune Sporehuse; Lycogala med ærtestore
kuglerunde, brune Sporehuse; Reticularia; Arcyria punicea o. a.
Arter, Trichia, Stemonitis o. s. v.
Slimsvampene afvige i hele deres Levevis saa meget fra alle andre
Planter, at man sikkerlig1 maa tildele dem en anden Plads end denne under-
ordnede under Zygosporeerne, blandt hvilke de ikke en Gang ret passe ind
af den Grund, at Kopulationsproduktet ikke er en Spore, roen et Sporehus.
Indtil de gjensidige systematiske Forhold klares, har jeg fulgt Sachs og
2*