Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Kl. Zygosporeer: Ord. Conjugatæ.
Luerssen i deres Opstilling. Rigtigst vilde en aldeles isoleret selvstændig
Stilling vist være. Tidligere har man regnet dem til Dyrene, i nyere Tid
ogsaa til Melleniriget: Protisterne.
B. Zygosporeer med Kopulation af ikke sel ubevægelige Celler.
Hos disse ere Cellerne, som kopuleres, ikke selvbevægelige, men
de maa naturligvis ligge tæt ved hverandre for i Fællesskab at danne
en Spore. Kopulationsmaaden er noget forskjellig hos de for-
skj ellige.
3, Orden. Conjugatæ.
Encellede, fritlevende, grønne Alger med Klorofyllet bundet
til Plader eller Baand af Protoplasma og den sædvanlige Bygning
af Cellevæggen. Ingen Sværmceller.
1. Desmidiaceernes Familie. Encellede, men undertiden kjædefor-
mig forenede Alger, som alene forekomme i ferske Vande, især talrig i
Sphagnummoser. Karakteristisk for dem er, at Cellen altid har to
ganske symmetriske Halvdele (Fig. 18 A og Fig. 19 a, c); oftest er
den tillige stærkt indsnøret paa Midten, undertiden findes ingen
saadan Indsnøring, men i saa Fald vil dog altid Celleindholdet vise
en symmetrisk Ordning i Forhold til Midtplanet.
Cellerne ere meget forskjellig formede, men udmærke sig oftest
ved en i høj Grad elegant Udstyring med Udbugtninger, Tænder,
Fig. 18. Cosmarium Botrytis.
Pigge o. 1. Det rent grønne Klorofyl er ikke bundet til kornfor-
mede, men til plade- eller baandformede Protoplasmalegemer, som
ere ordnede regelmæssig stjærneformet om Cellens Længdeaxe.
Formeringen foregaar ved. Deling. Hos den her (Fig. 18)
afbildede Cosmarium sker den paa den Maade, at den dybt ind-
snørede Celle (A) forlænger sig paa Indsnøringsstedet, idet Væggens
Yderlag gaar itu med en ringformet Spalte, og Inderlaget voxer frem
(B). Lidt efter lidt (C-D) og efter, at en Tværvæg er dannet hen
gjennem Midten, voxer Inderlaget saaledes ud og supplerer de to nu