Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

300 G, Calycifloræ. 7 Orden, Rosifloræ. indesluttes af det alm. fladt skaalformede Underbæger. De fleste Arter ere Urter med kvastformede Stande ofte i kiaseformet Ord- ning. — Potentilla (Potentil). Smaanødderne ere fæstede paa en tør, haaret Frugtbund; Griffelen sidder oppe mod Frugtknudens Spids og voxer ikke ud efter Blomstringen. Urter med fingrede, hos nogle dog finnede Blade og alm. gule Blomster. P.. anserina (Gaase- potentil, finnede Bl.), Tormentilla (4-tal. Blomst), argentea (Sølv- potentil), reptans (krybende) o. a. med fingrede BL — Comarum Fig. 290. Fragaria vesca. Blomst i Længdesnit; en Støvvej, hel og i Længdesnit. (Kragefod), Fig. 285, har brune Blomster og gjør ved sin kjødet- svampede Frugtbund Overgang til Jordbær-Slægten. — Fragaria (Jordbær), Fig. 290, adskilles alene derved fra Potentil, at Frugt- bunden til sidst bliver stor, kjødfuld, farvet og affaldencle (biologisk et Bær); de talrige Smaanødder have grundstillet Griffel. Trekoblede Blade, lange, rodslaaende Udløbere.— G eum (Nellikerod) har ende- stillet Griffel, der efter Blomstringen forlænger sig til et ejen- dommeligt Spredningsapparat, et langt, i Spidsen (efter at den øverste Del er kastet af) hagekrummet Næb; Frugtbunden hæver sig tillige mere eller mindre i Vejret. Snitdelte Blade. G. urbanum, rivale. — Dryas (Fjeldsimmer) tæller to, arktisk-alpinske Arter med enkelte Blade og enlige, i Bæger og Krone 8—9-tallige Blomster, der i Frugten ligne Nellikerods, men Griflerne blive endnu længere og fjerformede (Flyveapparat). Bestøvn. Som honningdannende Organ tjener et gulligt Bælte paa Underbægerets Indside inden for Støvbi., naar der overhovedet dannes Honning, hvilket f. Ex. ikke er Tilfældet hos Rosen, Agermaane, vore to Arter Spiræa, o. a., til hvilke Insekterne (især Fluer og Bier) da lokkes af Støvets Mængde. Svag Protogyni er hyppig, i mange Tilfælde er ogsaa Selvbestøvning til sidst mulig. Poterium Died det langhaarede Ar har Vindbestøvning. De vel omtr. 1100 kjendte Arter findes især i det nordi. middel- varme Bælte. — Anv. Officinelle ere Kronbladene af Rosa centifolia og gallica, Frugterne af Hindbær (Rubus idæus), Rodstokken af Feber- nellikerod (G. urbanum) og Potentilla Tormentilla, Blomsterne af Kusso-