Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

G, Calycifloræ. 7 Orden, Rosifloræ. 301 træet (Hagenia abyssinica ell. Brayera anthelmintica), som Middel mod Bændelorm. Barken af Quillaja saponaria (Chile) anvendes som Sæbe og indeholder Saponin. Rosenolie af Rosa damascena, centifolia o. a. Arter, især fra de sydlige Balkanskraaninger. Som Prydplanter en Mængde Arter og Varieteter af Rose; fra S.Evr. stamme Rosa lutea (»den gule Rose»), R. gallica (Eddikerosen) og R. rubrifolia; fra V. As. R. centifolia (Centifolierosen), hvoraf Mosrosen (R. muscosa og cristata) ere Var., og damascena, fra Ind. og N.Afr. R. moschata (Moskusrosen), fra Kina R. indica (Therose) o. s. v., foruden de indenlandske og fra dem afstammende Varieteter; fremdeles Kerria japonica, Arter af Potentil, Rubus odoratus fra N.Am., mange Arter af Spiræa fra S.0.Evropa ogN.Am.. Spiselige ere »Hyben« af R. mollissima, R, pomifera o. a., Frugterne af Hindbær, Brombær, Multebær, Jordbær (F. vesca, collina, grandiflora (Ananasjord- bærret) og chiloensis, begge fra S. Am., virginiana i mange Varieteter). 3. Amygdalaceæ (ell. Drupaceæ); Nandelfamilien. Træ-eller busk- formede Rosenblomstrede med enkelte Blade, affaldende Axelblade, omkringsædig Blomst, 5B, 5 K, 20—30 St, 1 Støvvej dannet af 1 Frugtblad (derfor skjæv), og en Stenfrugt, som kommer til at sidde frit ved Underbægerets Afkastning. Bladene ere fjerribbede og liave ofte Kjertier paa Stilkene og Randene; ofte op- træde Grentorne o: korte Grene, som efter at have frembragt nogle faa Blade afslutte deres Væxt med en Torndannelse (f. Ex. Slaaenbusken). Løvbladenes Bladleje er forskj elligt hos de for- skjellige Slægter; hos Mandel, Fersken, Kirse- bær og Hæg ere de sammenfoldede; hos Abrikos, Blomme, Slaaen og Kræge sammenrullede i Knoppen. At Støvvejen er dannet af 1 Frugt- Fig. 291. Diagram af t Prunus virginiana. blad viser sig her som anden Steds, f. Ex. hos de nærbeslægtede Bælg- planter deri, at den er skjæv, har kun 1 Symmetriplan, og det samme gjælder Frugten, paa hvis ene Side en Længde-Fure ofte betegner Bugsømmen. De to i Frugtknuden værende Æg komme kun und- tagelsesvis begge til Udvikling (»Fillipine«). Abnormt komme flere end 1 Frugtblad til Udvikling. Slægterne, som ofte forenes i en eneste (Prunus), adskilles efter Frugtens Beskaffenhed, Bladleje m. m. A. Haaret Frugt. Amygd alu s (Mandelslægten) har en haaret Frugt, hvis tørre Kjød løsner sig uregelmæssig, og alm. en rynket, grubet, ægformet og noget sammentrykt Sten. Blomsterne ere siddende og udfolde