Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
G, Calycifloræ. 7 Orden, Rosifloræ.
sig før Bladene. A. communis (fra Middelhavslandene), nana. —
Persica (Ferskensi.) afviger fra den ved et saftrigt Kjød, som
ikke løsner sig fra Stenen; denne er dybt furet og i Furerne grubet.
P. vulgaris (fra Kavkasus, Persien (deraf Slægtnavnet) o. s. v.). —
Armeniaca (Abrikos) har en fløj eisagtig haaret Frugt, men Stenen
er glat og kun furet langs Randen. Kjødet er saftrigt. Blomsterne
udfolde sig før Bladene. A. vulgaris (fra Armenien, deraf Slægt-
navnet).
B. Glat Frugt.
Pr unus (Kræge) har en glat (uhaaret) Frugt med blaalig
Dug; Stenen er sammentrykt, glat eller rynket. Blomsterne sidde
enlige eller parvis og udspringe før eller samtidig med Bladene; de
sidde i Knopper uden Løvblade. P. spinosa (Slaaen), insiticia
(Kræge, med Var. Reine Claude o. s. v.), domestica (Blommetræet,
fra V.As.). — Cerasus (Kirsebær) har en glat, kuglerund Frugt
uden Dug og en kuglerund Sten. Blomsterne sidde i 2—flerblomstrede
Skjærme eller Klaser og udvikle sig samtidig med eller lidt før
Bladene. Langstilkede Blomster i Skjærme have C. avium
(Fuglekirsebær), C. vulgaris (det dyrkede (sure) Kirsebær, fra V. As.),
Klaser i Spidsen af bladbærende Grene og smaa kuglerunde Fr.
have C. Padus (Hæg), virginiana, Laurocerasus (vintergrøn), Mahaleb
(Weichseltræet).
Bestøvning. Slaaentornen er protogyn, men St udvikle sig før
Arret visner; Honning afsondres af Underbægeret. Hægen stemmer nogen-
lunde med Slaaentornen, men i Blomme- og Kirsebærblomsten ere Ar og
St samtidig udviklede og Selvbefrugtning vist almindelig. — Geogr. De
100 kjendte Arter have hjemme i den nordi. Halvkugles middelvarme, mindre
i det varme Bælte; de fleste dyrkede stamme fra det vestlige As.— Anv.
Mest som Frugttræer: Kirsebær, Blommer (»Svedsker«), Abrikos o.s.v.;
»Mandler» ere Frøene af Amygdalus communis; »bitre», »søde» og »Krak-
mandler» ere Varieteter af den, den sidste udmærket ved sin tynde, skjøre
Sten. (Navnet er tysk: Knækmandler). I de fleste Arter og i næsten alle
Plantens Dele (især Bark, Frø, Blade) findes det blaasyredannende Æmne,
Amyg dal in. Mange danne bassorinholdigt Gummi, og Frøene have
fede Olier (»Mandelolie»). Officinelle ere: Frøene af Amygdalus com-
munis og Frugten af Kirsebær; i andre Lande ogsaa. Bladene af Laurocerasus.
Prunus Mahaleb leverer »Weichselrør» ; Prydbuske: Amygdalus nana.
4. Fam. Chrysobalanaceæ. Tropiske Drupaceer med uregelmæssig
Blomst og gynobasisk Griffel. 200 især amerikanske og asiatiske Arter.
Chrysobalanus Icaco dyrkes for Frugtens Skyld (Am.).