Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

302 G, Calycifloræ. 7 Orden, Rosifloræ. sig før Bladene. A. communis (fra Middelhavslandene), nana. — Persica (Ferskensi.) afviger fra den ved et saftrigt Kjød, som ikke løsner sig fra Stenen; denne er dybt furet og i Furerne grubet. P. vulgaris (fra Kavkasus, Persien (deraf Slægtnavnet) o. s. v.). — Armeniaca (Abrikos) har en fløj eisagtig haaret Frugt, men Stenen er glat og kun furet langs Randen. Kjødet er saftrigt. Blomsterne udfolde sig før Bladene. A. vulgaris (fra Armenien, deraf Slægt- navnet). B. Glat Frugt. Pr unus (Kræge) har en glat (uhaaret) Frugt med blaalig Dug; Stenen er sammentrykt, glat eller rynket. Blomsterne sidde enlige eller parvis og udspringe før eller samtidig med Bladene; de sidde i Knopper uden Løvblade. P. spinosa (Slaaen), insiticia (Kræge, med Var. Reine Claude o. s. v.), domestica (Blommetræet, fra V.As.). — Cerasus (Kirsebær) har en glat, kuglerund Frugt uden Dug og en kuglerund Sten. Blomsterne sidde i 2—flerblomstrede Skjærme eller Klaser og udvikle sig samtidig med eller lidt før Bladene. Langstilkede Blomster i Skjærme have C. avium (Fuglekirsebær), C. vulgaris (det dyrkede (sure) Kirsebær, fra V. As.), Klaser i Spidsen af bladbærende Grene og smaa kuglerunde Fr. have C. Padus (Hæg), virginiana, Laurocerasus (vintergrøn), Mahaleb (Weichseltræet). Bestøvning. Slaaentornen er protogyn, men St udvikle sig før Arret visner; Honning afsondres af Underbægeret. Hægen stemmer nogen- lunde med Slaaentornen, men i Blomme- og Kirsebærblomsten ere Ar og St samtidig udviklede og Selvbefrugtning vist almindelig. — Geogr. De 100 kjendte Arter have hjemme i den nordi. Halvkugles middelvarme, mindre i det varme Bælte; de fleste dyrkede stamme fra det vestlige As.— Anv. Mest som Frugttræer: Kirsebær, Blommer (»Svedsker«), Abrikos o.s.v.; »Mandler» ere Frøene af Amygdalus communis; »bitre», »søde» og »Krak- mandler» ere Varieteter af den, den sidste udmærket ved sin tynde, skjøre Sten. (Navnet er tysk: Knækmandler). I de fleste Arter og i næsten alle Plantens Dele (især Bark, Frø, Blade) findes det blaasyredannende Æmne, Amyg dal in. Mange danne bassorinholdigt Gummi, og Frøene have fede Olier (»Mandelolie»). Officinelle ere: Frøene af Amygdalus com- munis og Frugten af Kirsebær; i andre Lande ogsaa. Bladene af Laurocerasus. Prunus Mahaleb leverer »Weichselrør» ; Prydbuske: Amygdalus nana. 4. Fam. Chrysobalanaceæ. Tropiske Drupaceer med uregelmæssig Blomst og gynobasisk Griffel. 200 især amerikanske og asiatiske Arter. Chrysobalanus Icaco dyrkes for Frugtens Skyld (Am.).