Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

303 8. Orden. Leguminosæ; Bælgplanterne. Hertil høre Papilionaceæ, Cæsalpiniaceæ og Mimosaceæ. Mest ejendommeligt for alle disse er det, at Støvvejen er lrummet og dannet af 1 Frugtblad, hvis Bugsøm er vendt opad. Frugten er i de fleste Tilfælde en Bælg, der aabner sig i begge Sømme, og de to Klapper sno sig mere eller mindre stærkt og i modsat Ret- ning; i andre Tilfælde aabner den sig ikke og er enten mere eller mindre bæragtig (f. E. Tamarinden, Johannisbrød) eller en Stenfrugt (f. Ex. Tonkabønnetræet) eller en 1—faafrøet Nød (f. Ex. Stenkløver) eller en Ledbælg, der deler sig paa tværs i lige saa mange Stykker, som der er Frø (Ornithopus). Frøet har (oftest) ingen Frøhvide. — Blomsterstandene høre til Typen med midtpunktsøgende Udvikling, Kvaste forekomme ikke. Blomsterne ere paa faa Und- tagelser nær 5-tallige (4- og 3-Tal hos visse Cæsalpinier og Mimoser) og oftest omkringsædige, og følgende Diagram er det almindeligste (Fig. 292): 5B med det uparrede fortil i Midt- linien, 5 K, 5 + 5 St, alle i afvexlende Kranse, 1 F. — For de vege- tative Dele er det fælles, at Bladene ere spredte og liaveAxel- blade, samt hos næsten alle ere sammensatte. Ejendommelige Søvnbevægelser og Følsomhed findes hos nogle, mest Mimoser. Denne Orden slutter sig nøje til de Rosenblomstredes; den stemmer med dem i de spredte Blade, Tilstedeværelsen af Axelblade, de alm. 5-tallige og oftest omkringsædige Blomster med kransstillede Støvblade, samt i Mangelen af Frøhvide. Mandelfamilien med det enlige Frugtblad fører paa den ene Side over til Bælgplanterne, blandt hvilke der ogsaa findes Slægter med Stenfrugt; Acacierne med deres mange Støvblade danne et Bindeled paa den anden Side. Særlig interessant er herved Mimose-Si. Affonsea og visse Cæsalpinier og Swartzier, hos hvilke der er mere end 1 Frugtblad (Flerfoldfrugt), hvilket ogsaa abnormt kan træffes hos andre Bælgplanter, saa vel som i Mandelfamilien. 1. Fam. Papilionaceæ; de Ærteblomstrede. Blomsten (Fig. 293, A) er stærkt uregelmæssig og oftest noget omkringsædig (mere paa den ene Side end paa den anden). Bægeret er sambladet og gjærne blivende, henvisnende. Kronens bageste store Blad, Fanen (Fig. 292 f, e i Fig. 293 B'), omfatter iKnop- lejet de to sidestillede, Vingerne (v i Fig. 292, ai293,B')> der atter omfatte de to forreste, som ere sammenvoxede til et baadformet Blad, Kjolen (k og c); Vingerne og Kjolens to Blade ere stærkt usymmetriske. At den sidste er dannet af to ses f. Ex. af dens Stilling (lige foran 1 Bægerblad) og af de ofte mere eller mindre frie Negle.