Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

348 Gamopetalæ tetracyclicæ; 4 Orden, Contortæ. Knoplejet; tillige er Frøskallen meget haard (hos de egentlige En- sianer tynd). Det er Vandplanter med krybende Rodstokke; Blom- sterne i Klase med Endeblomst, heterostyle. Kronen tragtformet, i Svælget skæghaaret. Hertil slutter sig: Limnanthemum med svøm- mende, aakandeagtige Blade. De 500 Arter ere spredte over hele Jorden, men talrigst i de alpinske Egne. Gift- eller Næringsplanter findes ikke, men paa Grund af de fremherskende bitre Æmner finde flere Anvendelse i Medicinen: Rødderne af Gentiana lutea o. a. Arter (Evr.), Bladene af Menyanthes trifoliata, »herba« af Erythræa Centaurium o. a. Nogle ere Prydplanter formedelst de store Blomsters rene (oftest blaa) Farver. 2. Fan). Loganiaceæ. De fleste af denne tropiske Families 350 Arter ere træagtige, nogle Lianer, som klatre ved slyngtraadformede Grene. Den adskiller sig fra Ordenens andre Familier ved sine sædvanlig inter- petiolære Axelblade (ganske som Rubiaceæ); Kronens Knopleje kan være taglagt (snoet) og klaplagt. Frugten er en Kapsel eller et Bær. Den bekjendteste Slægt er Strychnos, som har et kuglerundt Bær, hvis Yderlag ofte er fastere, og sammentrykte Frø med skjoldformig Befæstning; en stor Frøhvide. Bladene have 3—5 stærke, buede Ribber udgaaende fra Grunden. Der findes ikke Mælkesaft som i de to følgende Fam., men mange, især Strychnos-Arter, indeholde stærke Gifte (Alkaloidet Stryknin o. a.); den sydam. Pilgift, Urare eller Kurare, tilberedes af Strychnos-Årter, ligesaa Pilgift paa de ostind. Øer (Java o. s. v.). Officin, ere Frøene af Strychnos nux vomica, »Rævekager» (For- og Bag-Ind.); giftige ere ligeledes Frøene af Strychnos Ignatii (Ignatiusbønner) o. a. 3. Fam. Apocynaceæ; Singrønfamilien. Hertil høre Træer og Buske (blandt hvilke Lianer), sjældnere Urter, som have Mælke saft. Bladene ere modsatte, enkelte, hel- randede, uden Axelblade; Blomsterne regelmæssige, altid med skjæve Blade og snoet Knopleje af Kr., undersædige, med Tallene 5, 5, 5, 2. Støvbladene ere indbyrdes frie, og Støvkornene ere frie eller i det højeste forenede i Tetrader (se Asklepiadeerne). De to Frugt- blade have altid kun 1 Griffel, der over Arret, f. Ex. hos Vinca, har- en ring- og en bægerformet Udvidning, som spiller en Rolle ved Insekt- bestøvningen; men i Frugtknudedelen ere de hos de fleste Slægter (f. Ex. de neden for nævnte) helt adskilte, lios andre derimod for- enede i en Irummet (med 2 vægstillede Frøstole) eller 2rummet Frugtknude. Hos disse sidste er Frugten en Kapsel eller et Bær, men hos de andre to Bælg kapsler, hvis Frø ofte have en Dusk Frøuld fra Kimmunden (sjældnere 2 Stenfrugter).