Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gamopetalæ tetracyclicæ; 4 Orden, Contortæ. 349 Vinca (Singrøn) har en fladkravet Krone, som i Knoppen er snoet til højre (d. e. den venstre Kronbladrand er fri); Griffel- spidsen er penselformig haaret; Bælgkapsler; ingen Frøuld. Det er mest nedliggende, fleraarige, vintergrønne Planter, hvis store Blomster synes axelstillede: i Virkeligheden ere de endestillede, men ved Udviklingen af Grenen i det ene af de to øverste Blades Axler trængte over mod det andet i Parret (et skrueformigt Sympodium opstaar). — Nær den: Lochnera, Plumeria, Tabernæniontana, Cerbera (Stenfrugt), Aspidosperma. Nerium. Bladene 3 i Krans. Tragtformet Krone med et til venstre snoet Knopleje og en Bikrone (der ligner Pragtstjærnernes). Støvknapperne have Forlængelser ved Grunden og hver tillige i Spidsen et langt, liniedannet, langhaaret Vedhæng; disse sno sig siden Skrueformig. Bælgkapsler; Frøuld.— Nær den Apocynum, Echites o. a. Denne store Familie (100 SI., 1000 Arter) findes fortrinsvis inden for Troperne; hos os ingen vildvoxende, men som Prydplanter dyrkes: Vinca minor og major, Lochnera rosea, Amsonia salicifolia, Nerium Oleander (fra østl. Middelhavslande). Nogles Mælkesaft er giftig (Tanghinia vene- nifera, Cerbera), af andres vindes Kautschuk. Sej Bast er ofte udviklet. 4. Asclepiadaceæ; Svalerodfamilien. Er en meget naturlig og let kjendelig Familie, der grænser meget nær til Apocyneeine, har som disse Mælkesaft, der ofte er giftig, modsatte, enkelte, helrandede Blade og den samme Blomster- plan og Blomsterbygning i Grundtræk, men Kronens Knopleje er hos nogle klaplagt; det samme ejendommelige Forhold findes, at Frugtbladene ere frie i Frug tknude del en, men sammenvoxede højere oppe, her til et stort, skjoldformet, ökantet Hoved, som paa sin Underside bærer de egentlige Ærflader, og Frugten er her altid Bælgkapsler; Frø oftest med Frøuld (»vegetabilsk Silke«). — Men den adskiller sig fra dem og tillige fra alle andre Planter undtagen Orkideerne derved, at alle Støvkorn i hver af Knappernes 2 Rum (ægte 2rummede Knapper) ere forenede i én, voxagtig, kølle- formet Masse (Pollinium). Disse tunge Masser maa for Bestøv- ningens Skyld (ligesom hos Orkideerne) fæstes til Klæbeskiver; af saadanne findes der 1 paa hver af det ökantede Griffelhovedes Hjørner (hvilke afvexle med Støvknapperne), og til hver af dem fæstes 2 Pollenmasser, en fra den ene og en fra den anden af de til hver Side for den liggende Støvknapper (hver Støvknap afgiver altsaa sin højre Pollenmasse til én Klæbeskive, sin venstre til en anden). Hyppig ere Støvbladene noget sammenvoxede ved deres