Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

358 Gamopetalæ tetracyclicæ; 6 Orden, Campanulinæ. Hoved med Svøb. Nær den Wahlenbergia. — Canarina har Bær og modsatte Blade. Protandri er almindelig. Familien (500 ‘Arter) er mest udbredt i de middelvarme Lande. Flere af de nævnte Slægter yde Prydplanter; ellers ringe Anvendelse. Rødderne af nogle Campanula- og Phyteuma- Arter ere roeformede og kunne tjene som Kjøkkenplanter. Fig. 324. Diagram af Lobelia. 2. Familien Lobeliaceæ. Den kan kortelig betegnes som Campanulaceer med u r e g e 1 m æ s- sige Blomster, s am men v o xe de Støvknapper, oftest 2 F og omvendt Blomsterstilling (Fig. 324) d. e. det mediane Bægerblad vender fortil (hvilket dog forekommer spredt inden for Campanulaceerne). I den udsprungne Blomst synes dette ikke at være saaledes, men dette hidrører fra, at en Drejning af Stilken har fundet Sted (som hos Orkideerne). Det uregelmæssige i Blomsten ytrer sig især i Kronen, som alm. er læbedannet eller noget tungedannet og spaltet dybt fortil (tilsyneladende bagtil). Der er 1 Griffel, men Arret er her hoved- formet og 21appet og ved sin Grund om- givet af en Haarkrans, der spiller en Rolle ved Bestøvningen (som Fejeappaiat) lige- som Fejehaarene hos Campanulaceer og Compositeer. — Lobelia har Kapsel, flere andre have Bær. iso- toma er regelmæssig, Heterotoma har Spore; Siphocampylos; Lysipoma (Buddike); o. a. De 400 Arter have især hjemme i Troperne; hos os kun L. Dort- manna. — Flere anvendes i Haver og Væxthuse som Prydplanter (Lobelia bicolor, Erinu s, fulgens o. a., Siphocampylos). Mælkesaften er giftig hos flere Arter af Tupa; yder ogsaa Kautschuk. Officinel er »Herba Lobeliaen af den giftige L. inflata (N. Am.). 9 3. Farm. Stylidiaceæ tæller kun c. 100 Arter, flest avstralske, som lig Lobeliaceerne have uregelmæssige Blomster, men med den sædvanlige Stilling. Mest karakteristisk er, at der kun er 2 St, som ere sainmen- voxede med Griflen til en Griffelstøtte, der alm. rager langt frem af Blomsten, er knæformig bøjet og pirrelig, saa at den ved Berøring smækker over i den modsatte Side af Blomsten, men derpaa tabes Pirreligheden. — Stylidium. 4. Fam. fioodeniaeeæ er ligeledes især avstralsk (200 Arter), nær beslægtet med de forrige, men uden Mælkesaft og dernæst forsynet med et »Indusium» d. e. en ejendommelig, tynd Krave, der bægerformig slutter om Arret og forneden er skjæghaaret; det er pirreligt og udfører Bevægelser ved Berøring. — Goodenia, Lechenaultia, Scævola.