Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
359
7. Orden. Peponiferæ; Græskarplanter.
Græskarfamilien bliver stillet paa forskjellig Plads i Systemet,
af nogle blandt de Frikronbladede, af andre blandt de Helkronede
og da i Klokkefamiliens Nærhed. Den stemmer med denne Familie
i de oversædige, utallige Blomster (5B, 5K, 5St, alm. 3F), den
hyppig sambladede Krone, Bægerbladenes Smalhed, Støvdragernes
Tilbøjelighed til at smælte sammen, m. m. — Paa den anden Side
har den saa mange Ejendommeligheder i de vegetative Dele, i
Blomstens Bygning, i Frugten og afviger f. Ex. ogsaa ved Mangel
af Frøhvide, ved Æggenes Bygning (to Hinder, stor Kjærne), ni. m.,
at den rettest sættes i en egen Orden, hvis Særegenheder ville
findes under Familiens.
Cucurbitaceæ; Græskarfamilien.
De hertil hørende Planter ere urteagtige, alm. ruhaarede og
i deres vegetative Dele let kjendelige. paa følgende: Bladene ere
spredte, alm. mere eller mindre
hjærtedannede og indskaarne,
haandribbede og uden Axel-
blade; i deres Axler sidde
baade Blomster (enkeltvis eller
i Stand) og en vegetativ Knop
og uden for Axlen ved den
anodiske Side af Bladet
eii én- eller flerarmet
Fig. 325. Ecbalium agreste.
S ly ngtraad, ved hvilken Planten klatrer (undt. f.Ex. Æselsagurken).
Blomsten er regelmæssig, særkjønnet (enbo eller tvebo) og 5-tallig:
5B med det mediane Blad bagtil (se Fig. 325), 5K, 5 St og 3 F,
sjældent 4—5, der danne en undersædig Frugtknude; Bæger
og Krone have en fælles Grunddel (et Underbæger), der ogsaa
bærer Støvbladene; Kronen er hos nogle s am bladet, hos andre
fribladet; dens Flige ere i Knoplejet alm. indfoldet-klaplagte. Ved
Støvbladkransen er at mærke, at Støvknapperne vende udad,
at kun den eneHalvdel af hver af de 5 Støvblades Knapper
er udviklet (Støvbladene ere »monotheciske«), og den har en
ejendommelig <x>-formig bugtet Støvsæk; endelig, at Støvbladene
enten alle ere sammenvoxede (f.Ex. hos Græskar), eller de ere
sammenvoxede 2 og 2, saa at kun 1 bliver frit (Fig. 325); i dette
Tilfælde synes der at være 1 mindre Støvblad med ec-formig bugtet