Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
359 7. Orden. Peponiferæ; Græskarplanter. Græskarfamilien bliver stillet paa forskjellig Plads i Systemet, af nogle blandt de Frikronbladede, af andre blandt de Helkronede og da i Klokkefamiliens Nærhed. Den stemmer med denne Familie i de oversædige, utallige Blomster (5B, 5K, 5St, alm. 3F), den hyppig sambladede Krone, Bægerbladenes Smalhed, Støvdragernes Tilbøjelighed til at smælte sammen, m. m. — Paa den anden Side har den saa mange Ejendommeligheder i de vegetative Dele, i Blomstens Bygning, i Frugten og afviger f. Ex. ogsaa ved Mangel af Frøhvide, ved Æggenes Bygning (to Hinder, stor Kjærne), ni. m., at den rettest sættes i en egen Orden, hvis Særegenheder ville findes under Familiens. Cucurbitaceæ; Græskarfamilien. De hertil hørende Planter ere urteagtige, alm. ruhaarede og i deres vegetative Dele let kjendelige. paa følgende: Bladene ere spredte, alm. mere eller mindre hjærtedannede og indskaarne, haandribbede og uden Axel- blade; i deres Axler sidde baade Blomster (enkeltvis eller i Stand) og en vegetativ Knop og uden for Axlen ved den anodiske Side af Bladet eii én- eller flerarmet Fig. 325. Ecbalium agreste. S ly ngtraad, ved hvilken Planten klatrer (undt. f.Ex. Æselsagurken). Blomsten er regelmæssig, særkjønnet (enbo eller tvebo) og 5-tallig: 5B med det mediane Blad bagtil (se Fig. 325), 5K, 5 St og 3 F, sjældent 4—5, der danne en undersædig Frugtknude; Bæger og Krone have en fælles Grunddel (et Underbæger), der ogsaa bærer Støvbladene; Kronen er hos nogle s am bladet, hos andre fribladet; dens Flige ere i Knoplejet alm. indfoldet-klaplagte. Ved Støvbladkransen er at mærke, at Støvknapperne vende udad, at kun den eneHalvdel af hver af de 5 Støvblades Knapper er udviklet (Støvbladene ere »monotheciske«), og den har en ejendommelig <x>-formig bugtet Støvsæk; endelig, at Støvbladene enten alle ere sammenvoxede (f.Ex. hos Græskar), eller de ere sammenvoxede 2 og 2, saa at kun 1 bliver frit (Fig. 325); i dette Tilfælde synes der at være 1 mindre Støvblad med ec-formig bugtet