Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

360 Gamopetalæ tetracyclicæ; 7 Orden, Peponiferæ. Theca, og 2 større hver med 2 saadanne. Frugtbladene ere voxede sammen til en Frugtknude med 3 (4—5) af de sammenvoxede Rande dannede, tykke, kjødfulde Frøstole, som ere tvedelte og paa hver Side bære et Antal Æg (eller Frø) (325, B); i Alminde- lighed ere de saa store, at de ikke blot støde sammen i Midten, men tillige fylde op helt ud til Frøgjemmets Væg; hele Frugtens Indre er derved en saftrig Masse, i hvilken man ser 3 i Midten sammenstødende Linier — Grænserne for de enkelte Frø- stole — og ud mod Omkredsen 6 Grupper af Frø. Frugten er saaledes et mangefrøet Bær. Griflen er kort og tyk og deler sig alm. i 3 (4—5) Grene, og Arrene kunne atter dele sig hestesko- formig. Kimen er ret, har ingen Frøhvide og er meget olie- rig. — Undtagelser fra de anførte Kj endemærker se underSlægterne. Stillingen af de i og ved Bladaxlen siddende Blomster, Grene og Slyngtraade er følgende. I Bladaxlen sidder (som en Gren af 1ste Orden) en Blomst, c? ell. 9 efter de forskjellige Slægters Maade at forholde sig paa. Denne Gren sidder ikke midt i Axlen, men er skudt lidt hen mod Bladets anodiske Side*). Af dens to Forblade kommer i Reglen kun det paa den anodiske Side liggende til Udvikling, nemlig som en Slyngtraad, der kommer til at staa forskudt uden for Axlen. Grenen af 1ste Orden bærer paa sin katodiske Side en Blomsterstand (i det undertrykte Forblads Axel), paa den anodiske en vegetativ Knop, som voxer ud til en Gren lig Hoved- skuddet. Denne Grens Støtteblad er altsaa Slyngtraaden; men naar denne er flerarmet, er Forholdet blevet kompliceret ved Fremkomsten af en akces- sorisk Knop, der forskydes ud paa sit Støtteblad, Slyngtraaden, og hvis Blade ligeledes blive Slyngtraade (siddende paa en ikke udviklet Stængeldel): den flerarmede Slyngtraad er altsaa en Gren, og Slyngtraads-Armene ere dens Blade, undtagen Hovedarmen, der er dens Støtteblad. Der er ogsaa givet andre Tydninger af dette vanskelige Forhold. — Spiringen er for saa vidt ejendommelig, som der ved Grunden af den hypokotyle Axe danner sig en hælformet Forlængelse, der hjælper til at spærre Frøskallens 2 Dele ud fra hinanden og letter Kimbladenes Udfoldelse. Cucurbita (Græskarslægten) har grenede Slyngtraade, Blomsterne ere enbo og sidde alle enkeltvis, Kronen er klokkedannet og delt omtrent til Midten, og St ere alle sammenvoxede til ét Rør. Det mangefrøede, ofte uhyre store Bær har alm. et fast Yderlag, og de fladtrykte Frø have en ophøjet Rand. Græskar (C. Pepo), C. Melopepo (Turbangræskar, med en ejendommelig Valk paa Frugten, *) Naar man tænker sig en Skruelinie lagt gjennem Bladene op ad en spredt- bladet Stængel (ad den korteste Vej), saa er den Side af Bladet, som man først kommer til den katodiske ell. nedadvendte, den anden den anodiske (opstigende).