Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gamopetalæ tetracyclicæ; 7 Orden, Peponiferæ. 361 der i sin øvre Del er oversædig), C. melanosperma o. a.— Cucumis (Agurk) har (alm.) ugrenede Slyngtraade, 9 sidde enkeltvis, medens c? sidde flere sammen; Kronen er delt omtrent til Grunden og St forenede 2—2—1. Knapbaandet forlænger sig ud over Knapperne. Bærret har et fast Yderlag som hos Græskarret, men Frøene have en skarp Kant. Agurk (C. sativus), Melon (C. Melo). — Citrullus har en Krone som Agurkens, men tf og $ sidde enkeltvis, og Slyng- traadene ere alm. grenede. Arret er blot 31appet og Frugten er alm. kuglerund. Kolokvinten (C. Colocynthis), Vandmelonen (C. vulgaris). — Ecbalium (Æselsagurk) mangler Slyngtraade, hvorfor den heller ikke ere klatrende. Den modne, aflange Frugt løsner sig, naar man rører ved den, fra Stilken, og gjennem et derved dannet Hul udsprøjtes Frøene tillige med en bitter Vædske. tf sidde i Klase ved Siden af enlige 9. E. Elaterium. — Bryonia (Galdebær) har alm. ugrenede Slyngtraade og smaa, grøngule, hyp- pigst tvebo Blomster med hjulformede Kr. i mangeblomstrede Stande; det kuglerunde, lille Bær har intet særlig fast Yderlag og alm. kun faa Frø. Hovedroden og enkelte andre Rødder svulme knoldformet op. B. alba (sort Bær) Og dioica (rødt Bær). — Af andre, interessantere Slægter kan nævnes: Lagena ria (Flaskegræskar), hvis Frugter faa et træagtigt Yderlag, der efter Borttageisen af det saftrige Indre kan benyttes til Kar. Luffa, der har fribladet Krone, og hvis aflange Frugt til sidst bliver tør og indvendig bestaar af et trævlet Fletværk af Karstrænge; den aabner sig derpaa som en Buddike ved et Laag. Benincasa (Voxagurk), hvis Frugt faar et tæt, blaaligt Overtræk af Plantevox. Trichosantes (Slangeagurk), der har en elegant, hvid Krone med frynsede K, og en ofte tynd, trind, lang og bugtet Frugt. Momordica har Kronen kløvet til Grunden; den kjødede Frugt aabner sig og udkaster Frøene.' Cyclanthera har Navn af den søjleformede Støvdrager, der findes midt i cT og som bærer en torummet, ringformig Støvknap, der aabner sig ved 1, vandret Spalte. Bægeret mangler, og Frugten, der ved Fejlslagning er lrummet med 1 Frøstol, aabner sig ved Berøring og slynger Frøene bort. Sicyos og Sechium udmærke sig ved kun at have 1 Rum i Frugtknuden med 1 hængende Æg. Desuden har Sechium 5 frie Støvdragere, hvoraf kun den ene er halveret, de 4 andre have begge Støvknaphalvdele. Thladiantha: 5 frie Støvblade. Bestøvningen udføres af Insekter, mest Bier og Hvepse, der især gjennem de Spalter, som i cT findes mellem de niere eller mindre over Honningen dækkende Stovbladgrupper, faa Adgang til den i den indre, skaalformede, gullige Del af Blomsten (Underbægeret) udskilte Honning. — Henved 70 Slægter og 500 Arter, der især have hjemme i de varme Lande. I hele N.Evr. findes kun to Arter Galdebær, B. alba og dioica; i S.Evr. ogsaa Æselsagurken. Fra As. stammer de fleste dyrkede, saa som Græs- karret, Agurken, Melonen, Kolokvinten og Vandmelonen. — An v. En Mængde