Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
362 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. Arter anvendes i Medicinen eller Husholdningen. Purgerende ere Frugterne af de to officinelle: Kolokvint og Æselsagurk, samt af forskjellige tropiske Arter, Rødderne af Galdebær o. a. — Som Næringsmiddel dyrkes Agurken, Melonen, Græskarret, Vandmelonen, Sechium edule, visse Luffa-arter (d. unge Frugt). Flaskegræskarret dyrkes i trop. Lande for sin haarde Frugtskåls Skyld (Kalebasser). Voxagurken har ikke faaet teknisk Be- tydning. Som Prydplanter dyrkes kun faa, mest som Kuriositeter. 8. Orden. Aggregatæ; de Tætblomstrede. Blomsten er oversædig, 5- (ell. 4-)tallig med oftest 2 F (undt. Valerianaceæ), men der er aldrig mere end 1 ægbærende Rum og lÆg i Frugtknuden, og Frugten er en 1 frøet Nød, hvis Frø oftest er fast tilvoxet til Frøgjemmet. Blomsterne sidde oftest tæt samlede i hovedformede Stande, Kurve (undt. Valerianaceæ), der have et Svøb (Kurvdække), dannet af store, delvis golde Dæk- blade; Bægeret kommer derved til at spille en mindre væsentlig Rolle som Dække for Blomstens andre Blade og undertrykkes niere eller mindre, sædvanlig er det kun en lille, lav, ökantet Valk, d. e. sambladet med næsten forsvindende Rør og Krave; det anlægges senere end højere staaende Blade i Blomsten; men paa det opstaa hyppig et for de forskjellige Slægter og Arter, ofte endog for den samme Art meget forskjelligt Antal Børster, fine Haar, Skæl, Pigge o. 1., som spille en mere eller mindre væsentlig Rolle ved Frøspredningen og derfor ogsaa først faa deres fulde Uddannelse lige før Frugt- modningen, blive luftfyldte (hvide) og til sidst brede sig mere eller mindre ud som en Skjærm for Vindfangets Skyld, og som med ét Navn kaldes Fnug, pap pus. — Kronen er regel-eller uregelmæssig; særlig viser sig her det samme, som hos andre Planter ni ed tæt trængte Blomsterstande, at de i disses Omkreds staaende Blomster blive stærkt uregelmæssige og faa særlig de forreste Krondele stærkt udviklede og udstraalende, medens Skiveblomsterne forblive regel- mæssige. — I Kurvene findes undertiden ægte, skælformede Dæk- blade (»Avner«) mellem Blomsterne, 1 for hver; men undertiden hører den ægte Dækbladdannelse op med Svøbbladene, og der findes da enten slet intet mellem Blomsterne (nøgent Kurvleje) eller Haar og Børster i ubestemt Tal, som ikke hver modsvare 1 Dækblad. — Axelblade mangle.