Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
368 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ den første bærer Tungen 5 Tænder i Spidsen (Fig. 332, A), og det er alle Kronens Blade, der ere forenede i den; saaledes er For- holdet hos Ligulifloræ, de Tungeblomstredes Underfam. I det sidste Tilfælde (329, C) bærer Tungen kun 3 Tænder (eller er mere uregelm. 2—ätandet), og er kun dan*”'* ' lade; Kronen er da egentlig læbedannet, Tungen er den store Underlæbe, og Overlæben er yderst ubetydelig ell. endog i ej; -i lig Tid ganske forsvunden. Denne falsk tungedannede I>one findes hds Radiatæ, de Straaleblomstrede (undertiden ses Overlæben ret tydelig f. Ex. hos Fløjelsblomsteii, især i de fylute Lune). — Siiøvbladoiie Fig. 330. a, Frugt af Taraxacum; b, af Senecio; c, af Bidens. (329, E) sidde paa Kronen og have frie Støvtraade (Marietidsel har sammenvoxede Traade), men de fra først af frie Knapper klæbe snart sammen til et Rør (kun Underfam. Ambrosieer har frie Knapper). Knapbaandet er alm. forlænget og træder frem over Knapperne som en tynd, brun Hinde af forskj ellig Form (329, E); ligeledes kan der findes forskjellig formede Vedhæng ved Støvknappernes Grund. Knapperne aabne sig indad, og Støvet maa føres ud for- oven af Røret ved Væxtbevægelser af Griflen og ved Hjælp af de »Fejehaar« som altid findes paa denne (Fig. 332, 333); undertiden (f. Ex. hos Kornblomst, Fig. 331) ere Støvtraadene følsomme og trække sig sammen ved Berøring, derved føres Støvknaprøret