Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ
den første bærer Tungen 5 Tænder i Spidsen (Fig. 332, A), og det
er alle Kronens Blade, der ere forenede i den; saaledes er For-
holdet hos Ligulifloræ, de Tungeblomstredes Underfam. I
det sidste Tilfælde (329, C) bærer Tungen kun 3 Tænder (eller er
mere uregelm. 2—ätandet), og er kun dan*”'* ' lade; Kronen
er da egentlig læbedannet, Tungen er den store Underlæbe, og
Overlæben er yderst ubetydelig ell. endog i ej; -i lig Tid ganske
forsvunden. Denne falsk tungedannede I>one findes hds Radiatæ,
de Straaleblomstrede (undertiden ses Overlæben ret tydelig
f. Ex. hos Fløjelsblomsteii, især i de fylute Lune). — Siiøvbladoiie
Fig. 330. a, Frugt af Taraxacum; b, af Senecio; c, af Bidens.
(329, E) sidde paa Kronen og have frie Støvtraade (Marietidsel
har sammenvoxede Traade), men de fra først af frie Knapper klæbe
snart sammen til et Rør (kun Underfam. Ambrosieer har frie
Knapper). Knapbaandet er alm. forlænget og træder frem over
Knapperne som en tynd, brun Hinde af forskj ellig Form (329, E); ligeledes
kan der findes forskjellig formede Vedhæng ved Støvknappernes
Grund. Knapperne aabne sig indad, og Støvet maa føres ud for-
oven af Røret ved Væxtbevægelser af Griflen og ved Hjælp af de
»Fejehaar« som altid findes paa denne (Fig. 332, 333); undertiden
(f. Ex. hos Kornblomst, Fig. 331) ere Støvtraadene følsomme og
trække sig sammen ved Berøring, derved føres Støvknaprøret