Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. 369 nedad, og Støvet fejes ud for oven (332, A). — Griflen deler sig i Spidsen i to Grene (333), der paa deres indadvendte Flade bære Fig. 331. Centaurea Cyanus; A, Støvknaprøret (st) med de bueformede, krummede Traade i upirret Tilstand; g, Griflen; k, Kronens Grund. B, samme Parti i pirret Tilstand, Støvknapperne ere trukne længere ned. Fig. 332. Cirsium arvense. A, Øverste Del af en Blomst; Støvet (e) udkastes; B, en Del af det øverste af Griflen med Fejehaar (b, c) og Arpapiller (d). oftest to Linier af Arpapiller og i Form ni. m. ere meget for- skj ellige, derfor anvendte som systematiske Mærker. — De vigtigste Typer ere: A. Griflen er ens trind over alt; dens Grene ere halvtrinde, lang- haaiede, samt lange og til sidst tilbage- krummede; to Arlinier paa hver af dem, der ikke naa ud over Midten af dem og ikke flyde sammen. Karakteristisk for de Tungeblomstrede. B. Griflen er ens trind; Grenene ere lange og cylindriske eller kølleformede, stumpe, ikke tilbagerullede, udvendig fint haa- rede; Arlinierne naa ikke ud over Midten og flyde ikke sammen. Karakter for Eupatorium, Petasites, Tussilago. C. Griflen er under Grenene fortykket knudeformig og stærkt haaret (333, C); Arlinierne naa til Grenspidserne og Fig 333. A, B: Del af Blomsten af Leontodon autumnale og det øverste af Griflen; a: Fejehaar; b: Ar; c: Støvkorn; G: Centaurea Cyanus. flyde der sammen; undertiden ere Argrenene forenede lige til Spidsen . Karakteristisk for Tid sel-Uuderfam. D. Griffelgrenene ere aflange ell . liniedannede, spidse; udvendig flade og i den øvre Del tæt behaarede ; 24