Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
370 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. Arlinierne høre op, hvor denne Behaaring udvendig begynder: As ter typen, Karakt, f. Aster, Bellis, Inula, Dahlia osv. E. Griffelgrene liniedannede, penselformig langhaarede i Spidsen, hvor de enten ere brat afskaarne eller forlængede i et stærkt haaret, kegleformet Vedhæng; Arlinier brede, naa helt ud til den penselformede Behaaring og flyde ikke sammen. Brand- bægertypen, Karakt, f. Senecio, Helianthus, Xanthium, Evighedsblomsterne, Artemisia, Anthemis og beslægtede, osv. Om Griflens Grund findes en honningdannende Ring. — Den tyndskallede Nød, hvis Frø slutter tæt til Skallen, har meget forskjellig Form (glat, riflet, sinaa-pigget, osv.); alm. ligger dens Befæstningspunkt lige i den nederste Ende, undertiden trækker det sig skjævt op paa Siden. Det blivende Bæger paa dens Top er omtalt ovenfor. — Kimen er ret, har nedad vendt Kimrod og mangler Frøhvide, men er rig paa Olie. »Fyldte Blomster« kaldes de forskjelligblomstrede Kurve, hvis normalt rørformede Skivekroner have forandret sig til tunge- formede. — Ved Adskillelsen af Slægterne tages især Hensyn til Kurv- dækkets Beskaffenhed, Lejets Beklædning, Argrenenes Form og Be- haaring, Kjønnet og Formen af Blomsterne, dernæst Bægerets Ud- dannelse, Støvknappernes Vedhæng og Frugtens Former. Fam. kan deles i følgende Underfamilier. 1. Anibrosieæ, der adskiller sig fra de andre ved frie Støvknapper; alm. ere Kurvene særkjønnede, enbo, i det d-Kurvene staa i en endestillet Stand, 9-Kurvene i Bladaxlerne. Svøbet om- slutter vedblivende D ugten. For øvrigt ere de nærmest beslægtede med Solsikkerne. (S. 371). 2. Cynareæ; lidsel-underfam. ell. de Rørblomstrede. Alle Blomster tvekjønnede, regelmæssige, med rørformede Kroner. Lejet er beklædt med talrige Børster, der uden Orden omgive Blomsterne, eller Randene af Gruberne, hvori disse sidde, ere dog stærkt frynsede. Svøbbladene ere talrige, taglagte, og løbe i Spidsen alm. ud i en Torn eller hindeagtig Bræmme. Om Griflen se S. 369. (S. 371). 3. Liguliiloræ$ de Tungeblomstredes Underfam. (Cichoriaceæ; »Semiflosculosæ« hos de ældre Forf.). Alle Blomster tvekjønnede med ægte tungeformede Kroner (5-tandet Tunge). 4. Mutisieæ; de Læbeblomstrede. Tropiske Former; forbi- gaas her.