Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ.
Arlinierne høre op, hvor denne Behaaring udvendig begynder: As ter typen,
Karakt, f. Aster, Bellis, Inula, Dahlia osv. E. Griffelgrene liniedannede,
penselformig langhaarede i Spidsen, hvor de enten ere brat afskaarne eller
forlængede i et stærkt haaret, kegleformet Vedhæng; Arlinier brede, naa
helt ud til den penselformede Behaaring og flyde ikke sammen. Brand-
bægertypen, Karakt, f. Senecio, Helianthus, Xanthium, Evighedsblomsterne,
Artemisia, Anthemis og beslægtede, osv.
Om Griflens Grund findes en honningdannende Ring.
— Den tyndskallede Nød, hvis Frø slutter tæt til Skallen, har
meget forskjellig Form (glat, riflet, sinaa-pigget, osv.); alm. ligger
dens Befæstningspunkt lige i den nederste Ende, undertiden trækker
det sig skjævt op paa Siden. Det blivende Bæger paa dens Top
er omtalt ovenfor. — Kimen er ret, har nedad vendt Kimrod og
mangler Frøhvide, men er rig paa Olie.
»Fyldte Blomster« kaldes de forskjelligblomstrede Kurve,
hvis normalt rørformede Skivekroner have forandret sig til tunge-
formede. —
Ved Adskillelsen af Slægterne tages især Hensyn til Kurv-
dækkets Beskaffenhed, Lejets Beklædning, Argrenenes Form og Be-
haaring, Kjønnet og Formen af Blomsterne, dernæst Bægerets Ud-
dannelse, Støvknappernes Vedhæng og Frugtens Former.
Fam. kan deles i følgende Underfamilier.
1. Anibrosieæ, der adskiller sig fra de andre ved frie
Støvknapper; alm. ere Kurvene særkjønnede, enbo, i det d-Kurvene
staa i en endestillet Stand, 9-Kurvene i Bladaxlerne. Svøbet om-
slutter vedblivende D ugten. For øvrigt ere de nærmest beslægtede
med Solsikkerne. (S. 371).
2. Cynareæ; lidsel-underfam. ell. de Rørblomstrede. Alle
Blomster tvekjønnede, regelmæssige, med rørformede Kroner. Lejet
er beklædt med talrige Børster, der uden Orden omgive Blomsterne,
eller Randene af Gruberne, hvori disse sidde, ere dog stærkt frynsede.
Svøbbladene ere talrige, taglagte, og løbe i Spidsen alm. ud i en
Torn eller hindeagtig Bræmme. Om Griflen se S. 369. (S. 371).
3. Liguliiloræ$ de Tungeblomstredes Underfam. (Cichoriaceæ;
»Semiflosculosæ« hos de ældre Forf.). Alle Blomster tvekjønnede
med ægte tungeformede Kroner (5-tandet Tunge).
4. Mutisieæ; de Læbeblomstrede. Tropiske Former; forbi-
gaas her.