Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gamopetalæ. tetiacyclicæ; 8 Ortlen, Aggregatæ. 371 5. Eupatorieæ; Malurtgruppen. Alle Kroner ere rørformede og regelmæssige (undt. f. Ex. Tussilago); Kurvdækkets Blade ere ikke stive og stikkende, og Kurvlejet er ikke beklædt med stive Børster. Under Arret er der ingen knudeformig Udvidning. (Denne Gruppe er mindre naturlig, da de fleste af de anførte Slægter ere Straale- blomstrede uden tungedannede Kroner. Eupatorium og dens talrige tropiske Slægtninge ere dens typiske Repræsentanter). 6. Radiatæ; de Straaleblonistrede. Randblomsterne ere 9 med (uægte) tungedannede Kroner, Skiveblomsterne V med rørformede. Griflen og Arret forskjellig formede: Astertypen, Seneciotypen osv. 7. Ambrosieernes Underfamilie; se S. 370. Xanthium (Braad- frø). I de mandlige Kurve er der mange Blomster (med frie Støv- blade), og Svøbet er dannet af en Kreds ikke sammenvoxede Blade. I de kvindelige Kurve er der kun 2 Blomster, som ganske mangle Bæger og have en traadformig fin, rørformet Krone; Svøbet bestaar kun af 2 piggede Blade, der voxe sammen til et ægformet Dække; dette er 2rummet, støtter i hvert Rum en Blomst, voxer med Frugterne og omslutter dem ved Modningen som et liaardt Dække, hvis hage- krummede Pigge ved at hage sig fast sørge for Frøspredningen; det hele danner altsaa til sidst en 1- eller 2-frøet, falsk Nød. — Am- brosia. 11. Cynareæ; Tidslernes Underfamilie, se S. 370. Haar- ell. fjerformet Fnug hos næsten alle. »Hos nogle som Centaurea, Carthanius og Cnicus er Tilhæftningspunktet for Frugten sidestillet. Fnugstraalerne kunne ved Grunden være samnienholdte af en fremstaaende Ring (Bægerkraven) og falde af under et samnienholdte af den, f. Ex. Carduus, Cirsium; hos andre falde fnugstraalerne af enkeltvis. Nogle have forskjelligformede Vedhæng paa Støvknapperne, andre ikke; nogle have ribbet Frugt, andre glat. Følsomme Støvtraade forekomme. Carduus (Tidsel) har ægformede ell. aflange Kurve; de tæt taglagte Svøbblade have stikkende Spidser; Fnugstraalerne ere haarformede og ved Grunden sammenholdte af en Ring. Stængel og Blade ere tornet-piggede. — Cirsium (Bladhoved) afviger kun ved at have fjerformet Fnug. C. arvense formerer sig og over- vintrer ved Rodskud. Cynara (Artiskok) har fjerformet Fnug som Cirsium, men er let kjendelig paa sin kolossale, enlig staaende Kurv med brede Svøbblade, som ere læderagtige i Spidsen, men kjødede ved Grunden ligesom Kurvlejet (derfor spiselige). — S i ly- bum (Marietidselen) har sammenvoxede Støvtraade; de yderste Svøbblade 24*