Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

372 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. udstaaende, ende i et pigget Vedhæng, Kurvene store, enligstillede; Bladene h vi cl p le t te d e. — Onopordon (Æselsfoder): høje, hvidfiltede Planter med stærkt vinget Stængel. Lejet afviger fra de andres ved at være tandet- fibrilløs om Blomstergruberne. — Cnicus (Benediktinertidsel) har en stor, fjerfliget Torn paa Kurvbladene, fjerformet Fnug; nær beslægtet med Cirsium. C. benedictus har gule Kr.; Randblomsterne kjønsløse. — Lappa (Burre) er let kjendelig paa de hagekrummede Svøb- blade; i Forbindelse hermed staar en anden Frugtspredningsmaade ead hos de andre, og at Fnugstraalerne ere korte og hurtig falde af uden at gjøre Tjeneste som Spredningsmiddel. Den har store, alm. hvidfiltede, hjærteformede Blade og er tornløs. Carlina (Bakke- tidsel); de ydre Svøbblade ere bladag ti ge, tornede med grenede ell. ugrenede Torne, og staa lige ud ell. ere tilbagebøjede; de indre er tørre og forlængede i en farvet, tør Hinde, som er straaleformig udstaaende. De kraftige Børster paa Lejet og paa Bægerranden ere dybt delte og fligede. — Centaurea (Knopurt); Randblomsterne ere kjønsløse (Linnés Syng, frustranea) og i Regelen større end de andre, Svøb- bladene regelm, taglagte, men alm. i Spidsen forsynede med et hindeagtig tørt, ofte fliget, frynset Vedhæng. Frugtens Areola side- stillet. C. Cyanus (Kornblomst), Jacéa, Scabiosa. Beslægtet med den er Serratula. — Carthamus (Saflor); de ydre Svøbblade ere bladagtige og pigget-tandede; de mellemste læderagtig-e med bladagtig Spids, de indre læderagtige, liniedannnede og spidse. Fnug mangler undertiden hos nogle ell. alle Blomster. — Echinops (Tidselkugle) afviger fra alle de andre (indenlanske) Kurvblomstrede derved, at der kun er 1 Blomst i hver Kurv, men saa ere mange saadanne Kurve samlede i et kuglerundt Hoved (Linné’s Syng, segregata), der nederst kan have nogle faa Svøbblade (Storsvøb), men hvis Axe for øvrigt er nøgen. De enkelte Kurve have smalle, liniedannede, med lange Børster besatte (Smaa-) Svøbblade; de store Hoveder sidde enkeltvis paa Enden af Stængel og Grene. (Der gives i alt c. 150 Arter af Kurvblomstrede med Iblomstrede Kurve, alle fra de varme Lande). Til denne Underfam. hører endvidere: Xeranthemum, Staelielina, Jurinea, Saussurea, o. a. III. Underfam. Ligulifloræ; de Tungeblomstrede. Til de ovenfor (S. 370) angivne Ejendommeligheder for denne Underfam. bør føjes en anatomisk, nemlig: Kar med Mælke- saft, som mere ell. mindre rigelig fylder Plantens Dele. (Herved Overensstemmelse med Lobeliaceerne og Campanulaceæ). A. Fnuggen mangler eller er skælformig, men ikke lange Haar. — Cichorium (Cikorie); blaablomstrede Kurve som