Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ.
Tussilago (Følfod, T. farfara) har en enlig Kurv paa en skælklædt,
skaftlignende Stængel; Randbi. V med tunge form. Kr., Skivebi. c?.
Bladene udfoldes efter Blomstringen. - Gnaphalium (Evigheds-
blomst) har tørre, raslende, ofte farvede Svøbblade, og Stængler og
Blade ere ofte hviduldede; Randbl. 9, Skivebi. Herhen: Antennaria
(tvebo), Filago, Helichrysum, Ammobium, Rhodantlie o. a.
B. Uden Fnug. — Tanacetum (Rejnfan) har smaa, halv-
kugleformede, i en Halvskjærin stillede Kurve. Artemisia (Bynke):
smaa, ofte hængende Kurve samlede i klase- ell. topformede Stande.
VI. Underfam. Radiatæ; de Straaleblomstrede. Se S. 371.
A. Anthemideæ. Taglagte, i Randen alm. hindeagtigeSvøb-
blade. Ingen haarformet Fnug, i det højeste en hindeagtig Rand
(»Krave«) paa Bægeret.
f. Anthemis (Gaaseurt, A arvensis), Anacyclus (A. offi-
cinarum, Bertramrod) og Achillea (Røllike; A. millefolium, A.
Ptarmica) have avneagtige Dækblade paa Kurvlejet; den sidste
Slægt har mange, smaa Kurve halvskjærmformig samlede.
ff. De følgende have et nøgent Kurvleje: Bellis (Tusend-
fryd): skaftstillede Kurve, hvide Randkroner. Matricaria (Kamille-
blomst) har et kegleformet Kurvleje; de snitdelte Blades sidste Af-
snit ere traadformede (M. Chamomilla har et meget højt, hult
Kurvleje; M. inodora har lugtløse Kurve, der ere næsten dobbelt
saa store som dennes, og hvis Kurvleje ikke er hult. Clirysantlie-
111 um (Oxeøje): store, enlig stillede Kurve; fladt Kurvleje. C. leu-
canthemum, segetum. — Pyrethruin askiller sig kun ved en svag
Fnug. Nærmest hertil slutter sig Tanacetum (Rejnfan) og Arte-
misia (se ovenfor).
B. Calenduleæ have Svøbbladene i 1—2 Rækker lige som
næste Gruppe, et nøgent Kurvleje, og store, buekrummede, uregel-
mæssig vortede og i samme Kurv ofte forskjellig formede Frugter,
der som i forrige Gruppe ikke have Fnug (Fig. 329). — Galen dula
(Morgenfrue; C. officinalis). Randblomster Skiveblomster golde.
C. Senecionideæ have haarformet, fin og hvid Fnug; ingen
Avner, ellers som Anthemideæ. Svøbblade oftest i 1—2 Rækker.
— Senecio (Brandbæger) har to Kredse af Svøbblade, som oftest
ere sortplettede i Spidsen, og af hvilke de ydre ere meget kortere
end de indre (S. vulgaris har alle Blomster V og ens). Herhen: