Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
374 Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. Tussilago (Følfod, T. farfara) har en enlig Kurv paa en skælklædt, skaftlignende Stængel; Randbi. V med tunge form. Kr., Skivebi. c?. Bladene udfoldes efter Blomstringen. - Gnaphalium (Evigheds- blomst) har tørre, raslende, ofte farvede Svøbblade, og Stængler og Blade ere ofte hviduldede; Randbl. 9, Skivebi. Herhen: Antennaria (tvebo), Filago, Helichrysum, Ammobium, Rhodantlie o. a. B. Uden Fnug. — Tanacetum (Rejnfan) har smaa, halv- kugleformede, i en Halvskjærin stillede Kurve. Artemisia (Bynke): smaa, ofte hængende Kurve samlede i klase- ell. topformede Stande. VI. Underfam. Radiatæ; de Straaleblomstrede. Se S. 371. A. Anthemideæ. Taglagte, i Randen alm. hindeagtigeSvøb- blade. Ingen haarformet Fnug, i det højeste en hindeagtig Rand (»Krave«) paa Bægeret. f. Anthemis (Gaaseurt, A arvensis), Anacyclus (A. offi- cinarum, Bertramrod) og Achillea (Røllike; A. millefolium, A. Ptarmica) have avneagtige Dækblade paa Kurvlejet; den sidste Slægt har mange, smaa Kurve halvskjærmformig samlede. ff. De følgende have et nøgent Kurvleje: Bellis (Tusend- fryd): skaftstillede Kurve, hvide Randkroner. Matricaria (Kamille- blomst) har et kegleformet Kurvleje; de snitdelte Blades sidste Af- snit ere traadformede (M. Chamomilla har et meget højt, hult Kurvleje; M. inodora har lugtløse Kurve, der ere næsten dobbelt saa store som dennes, og hvis Kurvleje ikke er hult. Clirysantlie- 111 um (Oxeøje): store, enlig stillede Kurve; fladt Kurvleje. C. leu- canthemum, segetum. — Pyrethruin askiller sig kun ved en svag Fnug. Nærmest hertil slutter sig Tanacetum (Rejnfan) og Arte- misia (se ovenfor). B. Calenduleæ have Svøbbladene i 1—2 Rækker lige som næste Gruppe, et nøgent Kurvleje, og store, buekrummede, uregel- mæssig vortede og i samme Kurv ofte forskjellig formede Frugter, der som i forrige Gruppe ikke have Fnug (Fig. 329). — Galen dula (Morgenfrue; C. officinalis). Randblomster Skiveblomster golde. C. Senecionideæ have haarformet, fin og hvid Fnug; ingen Avner, ellers som Anthemideæ. Svøbblade oftest i 1—2 Rækker. — Senecio (Brandbæger) har to Kredse af Svøbblade, som oftest ere sortplettede i Spidsen, og af hvilke de ydre ere meget kortere end de indre (S. vulgaris har alle Blomster V og ens). Herhen: