Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gamopetalæ tetracyclicæ; 8 Orden, Aggregatæ. 375 Doronicum, Cineraria, Ligularia, Arnica (store, langstilkede Kurve; Blade modsatte, grundstillede). — (Tussilago og Petasites slutte sig nær hertil; se S. 373). h. Asteroideæ have børsteformet, ugrenetFnug, ofte smudsig brunlig; nøgent Kurvleje; Svøbblade talrige, taglagte. — S o li dag o (Gyldenris): Kurvene smaa, gulblomstrede, topformig samlede. Aster : Skivekroner oftest gule, Randkroner violette; Callistephus; Eri- geron. — Inula (Alant): Rand- og Skivekroner gule. (Til denne Slægt slutte sig Gnaplialitim og dens Frænder; se S. 374). K. Helianthoideæ. Et avneagtigt Dækblad ved hver Blomst. Fnuggen er aldrig haarformet, men Skæl, Pigge o. 1.og Frugterne ere oftest sammentrykte (Fig. 330, c). — Helianthus (Solsikke); H. tuberosus har opsvulmede Jordstængler. Dahlia (Georgine) har opsvulmede Rødder (Am.) — Bi de ns (Brøndsel): Frugterne sammentrykte forfra bagtil rned 2( ell. flere) med Modhager forsynede Pigge (Fig. 330). — Calliopsis; Rudbeckia; Zinnia; Tagetes har alle Svøbblade forenede i et sambladet Dække og gullige, gjennem- skinuende Oliekjertier. Bestøvningen. Ved at være saa mange sammen i en tæt Stand blive de i og for sig uanselige Blomster meget i Øjne faldende. Da der dannes rigelig Honning, som fylder op i Kronrøret, og da Insekterne i kort Tid kunne besøge en Mængde Blomster, besøges disse meget hyppig af dem, især af Sommerfugle og Bier. Bestøvningsmekanismen er omtalt S. 368. Protandri er gjennemgaaende; i 1ste Stadium fejes Støvet ved Griflens Fejehaar ud af Røret, i 2det udbrede Griffelgrenene sig, og Arret er beredt til at modtage Støvet; hos mange hjælper Støvtraadenes Pirrelighed til at feje Støvet ud netop under Insektbestøvet. Regelmæssig Selvbestøvning findes f. Ex. hos Senecio vulgaris; Vindbestøvere ere f. Ex. Artemisia og beslægtede. Denne yderst naturlige og vel begrænsede Familie er den største (og tillige yngste?) af alle; den tæller 10—12000 kjendte Arter (i 770 Slægter) ell. c. af alle, fordelte over hele Jorden, talrigst i de tem- pererede Egne; de fleste holde sig til aabne Marker, færre ere Skovforiner. Blandt Æmner, der hyppig findes, kunne nævnes: Inulin (især i de underjordiske Dele), bitre Æmner, Garvesyre, flygtige Olier; i Frugterne fede Olier. Officinelle ere: Artemisia Absinthium (Malurt), A. vulgaris (graa Bynke), A. Cina (Or.) og maritima; Tanacetum vulgare; Matricaria Chainonilla (Kamille), Anthemis nobilis (Romersk Kamille, S. Evr.), Achillea millefolium (Røllike), Arnica montana (Guldblomme, tysk: Wohlverleih), Anacyclus officinarum (Bertram, S. Evr.), Inula Helenium (Alant), Tussilago Farfara (Følfod), Cnicus benedictus (S. Evr., Or.), Lappa-Arter, Taraxacum officinale, Lactuca virosa og sativa. Som Næring s planter dyrkes: Lac-