Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

KL Oosporeæ, Ord. Fucoideæ. 39 De andre Planter af denne Familie leve som denne alm. selskabelig ved Kysterne og høre til de større Algeformer; ved vore Kyster forekomme fremdeles Hal i drys sili quo sus, hvis Luftblærer bærende Grene ere led- skulpeagtig delte i en Række Rum; Himanthalia lorea (Renimetang) o. a. Historisk bekjendt fra Kolumbus’s Rejse er Sargasso-Tangen (Sar- gassum bacciferum), der træffes i store, svømmende, løsrevne Masser i alle store Verdenshave, i største Udstrækning' i Atlanterhavet paa Højden af de kanariske og azoriske Øer og over ad Bermudas Øerne; karakteristisk for Slægten ere de stilkede kuglerunde Luftblærer; Løvet er her rigere ud- formet end hos Fucus, og der er en Modsætning mellem stængel- og blad- lignende Dele. De fritsvømmende Exeniplarer ere altid golde, kun de ved Kysterne fastsiddende bære Frugt. 2. Laminariaceernes Familie. Løvet, der er mere eller mindre læderagtigt, har her i Almindelighed en rodlignende, som Hæfte- apparat tjenende nedre Del, en stilk- eller stængelformet Del og paa Spidsen heraf et stort »Blad«, som voxer ved sin Grund. Hos SI. Laminaria er det haandformig delt (L. digitata) eller udelt (Sukker- tang, L. saccharina), og mangler Midtribbe (som findes hos Alar i a). De fleste af Familieus Arter leve i de middelvarme og kolde Have lige til de nordligste Egne, til hvilke man er trængt frem, og her danne de deres Formeringsorganer under den arktiske Nats Kulde. Nogle naa aldeles gigantiske Størrelser, f. Ex. Macrocystis pyrifera (Pære- tangen), hvis Løv skal blive over 300 Meter langt. Ligesom den danne ogsaa Lessonia-Arter undersøiske Tangskove om Syd- amerikas sydlige og sydvestlige Kyster, ved Kap o. a. St. Herhen hører ogsaa den hos os almindelige Chorda filum (Strængtare), en trind, ugrenet, strængformet Brunalge af ofte flere (6—12) Meters Længde. Hos disse Planter kjendes kun Sværmceller, som dannes i egne Gjemmer, der ere knyttede til og fordelte paa Bladene. Der- imod ere Kjønsorganer ikke kjendte. De store Laminariaceer ogFucaceer finde forskjellig Anven- delse, hvor de forekomme i Mængde; dels som Gjødning, dels til Fremstilling af Jod og Soda (Fucus vesiculosus, o. a.), dels som Næringsmidler (Laminaria saccharina, Alaria esculenta o. a.). Lami- naria saccharina er rig paa Sukker (Mannit) og benyttes paa sine Steder til Tilberedningen af en Slags Syrup, samt i Kirurgien til Udvidelse af Aabninger og Gange, f. Ex. Øregangen (officinelle ere Stilkene af Laminaria digitata). At de kunne bruges til det sidste Øjemed beror paa deres ejendommelige anatomiske Bygning og