Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

40 Kl. Oosporeer; Orden Fucoideæ. Beskaffenheden af Cellevæggene. Alle Cellerummene ere inderst omgivne af et Lag af et tættere, mindre let opsvulmende Æmne, men uden for det ere Væggene dannede af en stærkt udviklet, næsten gelatinøs Masse, den saakaldte »Intercellular-Substans«; denne er det især, der skrumper sammen ved Indtørring, og som atter tager Vand op i Mængde, naar dette er til Stede, og saaledes atter ud- vider sig indtil det ödobbelte Rumfang f. Ex. hos Lam. digitata. I øvrigt ere Cellerne i Løvets Midte, »Marven«, langstrakte, hyfe- lignende og uordentlig slyngede mellem hverandre, medens de ydre Væv i Planten, »Barken«, ligne et Parenkym, hvis Protoplasma er stærkt mørkebrunt farvet; »Intercellular-Substansen« er mægtigst udviklet i Marven, som derfor er mest gelatinøs. Af andre til Brunalgerne hørende Familier kan endnu anføres Eeto- carpeerne, hvis Løv er en mere eller mindre forgrenet Traad af række- stillede Celler, og som derfor ligne brune Konferver; de sidde almindelig fast paa andre større Alger eller paa Klipper og Sten ved Kysterne. Elachista; Ectocarpus. — Nær dem staar Sphacelariaceernes Familie, hvis Løv er rigere udviklet, har en mere sammensat Bygning undertiden med Marv- og Barkvæv; Grenene ende ofte med en stor, noget kølleformet Celle, som er bleven kaldt »sphacela«; de Celler, som findes i den, og som man tidligere troede vare et Slags Formeringsorgan, have vist sig at være en snyltende Chytridiacé. — I begge disse Familier findes Formering ved Svænnceller, som undertiden dannes i bestemte Grene af Løvet. Hos nogle Arter har man fundet Antheridier, men ikke de tilsvarende Æggjemmer. Klasse IV. Karposporeerne*) ell. Løvplanter med Sporefrugt. Alle de Planter, som føres herhen, have en Sporefrugt, i hvilken Sporerne dannes og opbevares paa forskjellig Maade; dette Frugtlegeme opstaar hos nogle, uden at nogen Befrugtning af en Ægcelle ved Sædlegemer er gaaet forud og uden at være en Følge af en saadan; men om andre vides det med Sikkerhed, at en Befrugtning finder Sted, og at den giver Stødet til Dannelsen ikke umiddelbart af en Ægspore, men af en Sporefrugt, i hvilken Sporerne først opstaa længe efter Befrugtningen; dernæst er Æg- gjemmet, der her kaldes »Karpogonium«**), ikke altid encellet, men dannet af flere Celler, som ere forskjellige deri, at nogle *) zctpfzoj, Frugt. **) Endelsen »gonium« i flere Ord (som Oogonium, Karpogonium, Perigonium) stammer fra det græske ydvo; eller yovy, Fødsel, Afkom.