Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

48 Kl. Karposporeer; Orden Ascomycetes; 2. Discomycetes. Hertil slutter sig ogsaa en Svamp, E ur otium herbariorum, der lever paa døde, organiske Dele, syltede Frugter, o. a.; dens knopcelle-dannende Traade fremtræde og betragtedes tidligere som en Skimmelsvamp (Aspergillus glaucus). En Befrugtning og Sporefrugtdannelse er iagttagen; den er i det væsentlige som ovenfor fremstillet; hosstaaende (Fig. 46) findes afbildet en Mycelietraad ni, fra hvilken saavel Pollinodier, a, som en skrueformig snoet Ægcelle, b, der senere deler sig i flere, opstaa. (Der er dog Botanikere, som betvivle, at der i denne Orden virkelig findes en Befrugtningsakt). Fig. 48. Pyronema confluens. Kjønsceller. Fig. 46. Eurotium herbariorum. Kjønsceller. Fig. 47. Peziza scutellata. To Pollinodier omslutte Karpogoniet. 2. Underorden. Discomycetes*); Skivesvampene. Hos disse Svampe ligger Sporelejet frit udbredt paa Over- fladen af Frugtlegemet, der har meget forskjellig Form (skiveformet, bægerformet, eller som lios en Hatsvamp, o. s. v.); det er dannet af en Mængde, i Regelen 8sporede Asci med mellemliggende Parafyser. Frugt- legemet dannes, som det synes, hos nogle Arter ved en Befrugtning, idet Æggjemmet (Karpogoniet) omsluttes af det slanke Pollinodium (Fig. 47), eller med sin Spids kopuleres med det (Fig. 48), og en Celledannelsesproces tager sin Begyndelse. Sporesækkene nedstamme indirekte fra Karpogoniet, Frugtlegemets Væg fra det nedenunder liggende Mycelium. Hos andre Arter synes en kjønslig Proces ikke at forekomme, og Frugtlegemet dannes som hos Hatsvanipene ved en Slags Knopdannelse paa Myceliet. *) JZrfzog, en Kasteskive.