Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Karposporeer; Orden Ascomycetes; 2. Discomycetes. 49 De vigtigste Slægter ere: Peziza (Bægersvamp). Frugtlegemet er kjødfuldt eller vox- agtigt, skaal- eller bægerfonnet, og Sporelejet ligger paa den lidt indhælvede Overflade; de fleste Arters Frugtlegemer ere kun 2Mni' i Gjennemsnit og findes almindelig mange sammen paa raadnende Træ, Jord o. 1.; enkelte snylte f. Ex. P. Willkommi paa Lærk Og P. ciborioides paa Kløver. — Bulgaria (Topsvamp). Frugt- legemet er topformet, geléagtig blodt og bærer Sporelejet paa den ovre Flade; det findes især paa raadnende Træ. Mo r che11 a (Morkel) og He 1 v e 11 a (Foldhat) ere store Svampe, der ligne Paddehatte og næsten alle ere spiselige; de have et kjødfuldt, stilket Frugtlegeme med en kegleformet eller klokkeformet Hat, paa hvis Overflade Sporelejet sidder; Overfladen har hos Mor- kel’en netformede Ribber og Rynker og er hos Helvella uregel- mæssig lappet. Af de andre herhen horende Slægter kan nævnes: Spathularia (Spatelsvamp, — Navnet af, at den med Sporelejet beklædte Del af Frugt- legemet er fladtrykt og spateldannet), Geoglossuni (Jordtungesvanip), Leotia (Slimhat); Hysteriuin (Sprækkesvamp), hvis Frugtlegemer ere aflange og aabne sig med en Sprække; den findes paa Træbark og lio-ner Skriftlav (Fig. 54). Herhen høre ogsaa enkelte Snyltesvampe saasom Lophodermium Pin as tri, der angriber Fyrren, hvis Naale farve sig rodbrune og falde af; og Hypoderma macrosporum og nervi s e q ui u m , der angribe Rødgran og Ædelgran og fremkalde Brunfarvning og Affald af Bladene. Rhytisma er en Svamp, der danner sorte, skorpeagtige, rynkede Pletter paa Bladene af forskjellige Træer (»Bladpletsyge«); en er f. Ex. meget almindelig hvert Efteraar paa Blade af Acer (R. acerinuni). 3. Underorden. Pyrenomycetes; Kjærnesrampene. Sporelejet, der som hos de andre Ascomyceter er dannet af Sporesække med (hyppigst) 8 Sporer ogaf Parafyser, ligger her inde- sluttet i meget smaa, for det blotte Øje almindelig punktformede Beholdere, Perithecier, som have Krukke- eller Pæreform og en snæver Munding, gjennem hvilken Sporerne kunne udkastes; Sporelejet kaldes »Kjærnen« (nvQ^v, egl. Kjærne i en Stenfrugt). — Perithecierne sidde enten frit og enkeltvis umiddelbart paa Myceliet, eller de sidde paa eller ere sænkede ned i et fælles, forskjellig formet, oftest kulsort »Stroma«. I nogle Tilfælde er en Befrugtning paavist. Hos den samme Art findes ofte forskjellige Slags For- meringsorganer, som almindelig følge efter hverandre i en bestemt 4