Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Kl. Karposporeer; Orden Ascomycetes; 3. Pyrenomycetes.
Rækkefølge; ofte have de forskjellige Stadier af Plantens Udvikling
et saa forskjelligt Udseende, at de tidligere bleve henførte til helt
forskjellige Slægter. Et Exempel herpaa viser følgende Art.
Meldrøjersvampen (Claviceps purpurea) optræder i
Frugtknuden især af Rug, men ogsaa af andre Græsarter, og til-
intetgj ør Frugtsætningen. I det 1ste Stadium af Svampens Optræden
viser Frugtknuden sig overtrukken med et hvidt, uregelmæssig rynket
Mycelium (m, Fig. 49, 50), dannet af talløse i hverandre filtede Hyfer,
Fig. 49. Et lille Stjkke af den unge af
Claviceps purpurea angrebne Frugtknudes
Overflade.
Fig. 50. Konidiestadiet af Claviceps pur-
purea (Sphacelia).
der ogsaa trænge lidt ned i Frugtknudens Væg; der udgaar lodret
fra dem smaa Grene (a i Fig. 49), som paa deres Spids ved Af-
snøring danne en Mængde smaa Knopceller (b i Fig. 49), der efter
at være faldne af tjene som Formeringsorganer og kunne føre
Svampen over paa friske Frugtknuder; tillige udskiller Myceliet en ejen-
dommelig, klæbrig og stinkende Vædske, som opfyldt med Tusender
af Knopceller flyder ud forneden mellem Avnerne og er bekjendt
under Navn af Rugens Honningdug. I det Insekterne opsøge
denne, føre de let Knopcellerne over paa andre Frugtknuder.
Dette Stadium af Svampen har tidligere været anset for en egen,
selvstændig Svamp, Sphacelia segetum (Fig. 50). Naar Knop-
cellerne spire, danne deres Spiretraade enten strax et nyt Mycelium
(Fig. 49 ved c og d) eller nye Knopceller. — Lidt efter lidt trænger
Svampemyceliet dybere ned i de angrebne Frugtknuder, disses Væv
ødelægges, og Svampens sig tættere sammenvævende Hyfer træde i
Stedet; tilsidst opstaar der, begyndende nedenfra, et fast, pseudo-
parenkymatisk Væv; det løsere Sphaceliavæv omdannes eller afkastes